Antenneparken i Nuuk forbinder himmel og hav

Det norske selskab Kongsberg Satellite Services har investeret et 2-cifret millionbeløb i 21 paraboler.

Den nye antennepark i Nuuk indgår i et netværk af jordstationer over hele verden.

Det norske selskab Kongsberg Satellites Services i Tromsø driver 25 antenneparker med over 250 paraboler - fra Svalbard til Sydpolen, fra Alaska til New Zealand.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Og nu åbner firmaet en antennepark i Nuuk med 21 paraboler, som indgår i selskabets netværk af jordstationer over hele verden.

– Vi er i slutspurten i Nuuk, og vi forventer at være i drift ved månedsskiftet november/december. Vi ønsker dog ikke at melde alt for bastant ud, fordi vi ved, at der kan ske uforudsete ting, som kan føre til en udsættelse, siger site manager på den grønlandske antennepark Anders Olsen til Sermitsiaq.

Anlægsarbejdet på et areal tæt ved den nye anstalt i Niaqornannguaq begyndte i slutningen af 2019, og efter en pause i 2020 blev arbejdet genoptaget i april i år.

– Vi stræber efter at bruge lokal arbejdskraft så langt som muligt, siger Anders Olsen.
Blandt andet har firmaerne Inuplan, Masanti, GNC, Arssarnerit, Nuuk Transport og Godthåb Transport Service deltaget i anlægsarbejdet.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS