Antal af økonomisk udsatte stiger fortsat

Tasiilaq, Qaanaaq, og Upernavik distrikter har den højeste andel af økonomisk udsatte, viser en opgørelse fra Grønlands Statistik.

Tasiilaq har en kedelig førsteplads, da hele 11 procent af borgerne i distriktet kan betegnes som økonomisk udsatte.

Antallet af såkaldt økonomisk udsatte har været stigende gennem det seneste årti her i landet, og fra 2019 til 2020 er udviklingen fortsat. Det viser en ny opgørelse fra Grønlands Statistik.

En person betegnes som økonomisk udsat, hvis personens indkomst i en treårig periode hvert år ligger under en given kritisk indkomstgrænse - i dette tilfælde 50 procent af medianindkomsten.

Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst, og halvdelen har en højere indkomst.

Grønlands Statistik bruger betegnelsen 'økonomisk udsat', fordi der fra politisk hold ikke er taget stilling til, hvornår man kan betegnes som fattig i Grønland.

Denne tabel viser antallet af udsatte siden 2011:

Statistikkontoret har også opgjort, hvor i landet der er den højeste andel af økonomisk udsatte.

Det drejer sig om distrikterne Tasiilaq, Qaanaaq, og Upernavik, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Tasiilaq har altså den kedelig førsteplads, da hele 11 procent af borgerne i distriktet kan betegnes som økonomisk udsatte.

Derudover konstateres det også, at der er stor forskel på byer og bygder.

- På landsplan var andelen af økonomisk udsatte byboer på 3 pct. i 2020, hvorimod den var på 8 pct. i bygderne inkl. fåreholderstederne, skriver Grønlands Statistik.

Powered by Labrador CMS