Ann Andreasen: Prisen er til Børnehjemmet

Lederen af Børnehjemmet Ann Andreasen er overrasket over at få 'Årets Ildsjæl'-prisen fra P2, som hun modtog torsdag aften.

Ann Andreasen modtog torsdag 'Årets Ildsjæl'-prisen
Offentliggjort

- Det var en meget stor dag i går, og det er ikke gået op for mig endnu, at jeg har fået prisen. Det var en fortryllende aften.

Det siger en rørt Ann Andreasen til Sermitsiaq.AG, efter hun har vundet P2's pris for 'Årets ildsjæl', der slet ikke havde forventet at vinde prisen.

Pris til hele Børnehjemmet

- Vi skal fejre prisen ved at have gode dage sammen, og at vi skal have det godt. Det er det vigtigste. Man kan ikke vinde prisen uden dem, som jeg arbejder for og arbejder sammen med. Prisen er til hele Børnehjemmet i Uummannaq. Det er dejligt, at vores arbejde bliver set, fortæller hun.

- Hvor meget betyder musik for dig?

- Musikken er et stærkt redskab, det for én til at udtrykke følelser. Det løfter os som flok i Uuummannaq. Men man skal også huske på, at det også er vigtigt, at vi lytter til børnene, for hvis vi ikke gjorde det, ville børnene ikke spille musik. Vi bruger tid sammen gennem musik, da det også giver nærvær. Men vi bruger også andre aktiviteter i børnehjemmet i Uummannaq, hvor kunst og naturen inddrages. Men vi øver os i mange timer med musik, og man bliver ikke god til at spille med det samme - det gør man, når man har øvet sig, svarer Ann Andreasen.

Fantastisk følelse

Men hun kan stadig ikke forstå, at hun har modtaget prisen som 'Årets Ildsjæl'.

- Det er ikke gået op for mig endnu, da jeg samtidigt ikke i min vildeste fantasi troede, at jeg ville vinde. Men der sker nogle ting i ens liv, at ting kan lade sig gøre, selv om man ikke troede på det. Det er så fantastisk, lyder det fra Ann Andreasen.

Powered by Labrador CMS