drabssag

Anklaget for drabet på Birna skal afhøres 21. august

Den 30-årige mand, der står anklaget for drabet på Birna Brjánsdóttir skal afhøres i retten, når sagen fortsætter 21. august

Siden slutningen har et 30-årigt tidligere besætningsmedlem på trawleren Polar Nanog siddet varetægtsfængslet i Reykjavik.

Han er under anklage for at have dræbt den 20-årige Birna Brjánsdóttir efter at han havde samlet hende op i en udlejningsbil.

Hidtil har det dog været sparsomt med oplysinger om den 30-åriges egen forklaring på, hvad der egentlig skete den nat.

Der vil det blive lavet om på, når han skal afgive forklaring under retssagen mod ham ved retten i Reykjavik.

Det vil ske 21. august når sagen for alvor går igang, skriver RUV.

Sagen var oprindelig sat til at begynde 18. juli, men da den retsmedicinske rapport ikke var klar på det tidspunkt blev den udsat.

I juli nøjedes man således alene med at afhøre besætningen på Polar Nanoq, da deres fremmøde havde været planlagt til det tidspunkt.

I denne uge har sagens anklager Kolbrún Benediktsdóttir og den 30-åriges forsvarer Páll Rúnar M. Kristjánsson haft et møde med den tyske patolog Urs Wiesbrock, der står for den retsmedicinske undersøgelse.

Kolbrún Benediktsdóttir siger efter møde til RUV, at hun håber, at rapporten kan være klar inden 21. august.

LÆS OGSÅ:
Drabstiltalt virkede nervøs da han kom tilbage til Polar Nanoq
Drabstiltalt afhøres først i slutningen af august
Udsigt til forsinkelser i Birna-sagen

Powered by Labrador CMS