Anbragte børn ender i Danmark
Børn, der er fjernet fra deres familier i Grønland, kan ienkelte tilfælde ende på en institution i Danmark.
– Jeg har kendskab til i hvert fald fire børn fra Grønland, der er anbragt på institutioner i Danmark. Disse børn er anbragt mere end 3.000 kilometer væk fra deres familier og den kultur, som de er vokset op i. Det er en problemstilling, vi bør forholde os til, siger Bonnie Jensen, der er adjunkt ved afdelingen for socialt arbejde ved Ilisimatusarfik.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Hun holdt oplæg ved høringen i sidste uge på Christiansborg, hvor hun blandt andet problematiserede, at socialområdet i Grønland i høj grad er baseret på det danske, og at antallet af anbringelser uden for hjemmet i Grønland er markant højere end lande, vi normalt sammenligner os med.
Der er i dag 23 godkendte børne- og ungdomsinstitutioner i Grønland og dertil er 6 nye på vej. De kan huse ca. halvdelen af de anbragte børn, mens den anden halvdel opholder sig hos plejefamilier. I alt er 820 børn anbragt uden for hjemmet i Grønland, hvilket svarer til ca. 4-5 procent af alle børn
Læs hele artiklen i denne uges Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: