Analytiker: Ekstraordinært at dansk militær sendes til Letland

Weekenden igennem er militært materiel, herunder 100 køretøjer, blevet fragtet til Køge Havn, hvor det søndag er blevet samlet.

Herfra skal det sendes til Letland i løbet af næste uge som led i Danmarks bidrag til Natos forsvar af de baltiske lande.

Ud over materiel sendes omkring 800 soldater og i perioder op til 200 støttesoldater afsted.

Soldaterne kommer til at indgå i en lettisk brigade, forklarer major Steen Kjærgaard. Han er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Der er tale om en bataljon, som skal indgå i en samlet styrke i Letland, der er med til at sikre, at man er i stand til at forsvare i det utænkelige tilfælde, at Letlands territoriale integritet bliver udfordret af Rusland.

- Det er ekstraordinært, fordi man stiller kapacitet til rådighed for Natos egentlige forsvarsgaranti af de baltiske lande. Det nye her er, at vi bidrager til kernen i Natos opgave, nemlig det kollektive forsvar.

I europæisk sammenhæng skal man tilbage til Kosovo i 1999 for at finde så stort et bidrag. Dengang var der tale om en fredsbevarende operation.

Når styrkerne kommer til Letland, hvilket ventes at være i begyndelsen af maj, overgår kommandoen til Nato. Og det sker ikke så tit, forklarer Steen Kjærgaard.

- Det hedder "transfer of authority", og det er faktisk en meget stor ting for et land. Så har Nato-chefen hånds- og halsret over den danske enhed, og de er en del af Natos samlede styrkekompleks.

- Det er også i sig selv relativt sjældent set, fordi Nato kan bruge styrken til at forsvare de tre baltiske lande, hvis det skulle blive nødvendigt.

Bidraget er en del af Nato-initiativet NRI, som består af 30 kampbataljoner, 30 større skibe og 30 eskadriller kampfly. Det er konstant på maksimalt 30 dages beredskab.

En af de 30 bataljoner er den danske, som nu sendes afsted, fordi Nato har bedt om det, forklarer majoren.

Han siger, at bidraget i høj grad er en udløber af Ruslands invasion af Ukraine.

- Det er helt rimeligt at sige, at det især er et spørgsmål om at afskrække Rusland, men også om at forsikre de tre baltiske lande om, at den kollektive forsvarsgaranti, de har som del af Nato, faktisk også står ved magt.

- Vi ville forvente, at de andre Nato-lande gjorde det samme, hvis vi stod i en situation som Litauen, Letland og Estland.

Nato anmodede i slutningen af marts om det militære bidrag. Efterfølgende blev det vedtaget i Folketinget.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) udtrykker forståelse for de bekymringer, der kan være forbundet med at udsende danske soldater.

- Men det er nu, at vi som land skal være bevidste om, at vi har et særligt ansvar for at sikre de baltiske land og hjælpe deres forsvar.

Han siger, at regeringen løbende ser på de ønsker, der kommer fra Nato. Signalet fra regeringen er, "at Danmark er klar til at bidrage".

/ritzau/