Gå til hovedindhold

Analytiker venter øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland

Underskrivelsen af en amerikansk hensigtserklæring om at investere i grønlandske lufthavne, skal ses i et større perspektiv, siger Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier. Det handler om et forsvar af det amerikanske hjemland.

Det var ikke blot en tilfældig lille ceremoni, da den amerikanske viceforsvarsminister John Rood 16. september underskrev en aftale, hvor man bebudede en vilje til at investere i grønlandske lufthavne til kombineret militært og civilt brug. Det er del af et større skift i den amerikanske militære doktrin.

Det vurderer Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier.

- Underskrivelsen af aftalen i Thule er en brik i et spil, der er større end sommerens lufthavnsdiskussion.

Henrik Breitenbauch peger på, at USA ligeledes har aktiveret deres anden flådeenhed, second fleet igen, som var blevet nedlagt efter den kolde krig. Denne flåde er forberedt på egentlig krigsførsel og patruljerer i Nordatlanten.

- USA har et øget fokus på selvforsvar af deres eget land. Og i den forbindelse spiller Thule-radaren og installationerne i Thule en stor rolle, som hidtil ikke har været så meget fremme i debatten.

Øget behov for at forsvare Pituffik

Grønland hører som bekendt til det amerikanske kontinent, og den beliggenhed gør, at det i amerikanske øjne er en del af deres hjemmeforsvar. Den øgede russiske aktivitet i Arktis – med både nye baser og ubådstrafik – medvirker til at USA føler et større behov for at beskytte sig selv.

- Hvis amerikanerne er mere bekymret for forsvaret af deres eget hjemland, vil betydningen af Thules rolle også stige betydeligt, vurderer Henrik Breitenbauch.

LÆS OGSÅ: USA vil holde Rusland på afstand

Og dermed kan der også opstå et behov for at forsvare Pituffik.

- Hvis amerikanerne ser Thule-radaren som noget, der skal beskyttes, så vil den nok primært være mod trusler fra luften. Dette kan ske ved antiluftskyts eller man kan have evnen til at sende kampfly til Thule.

Hvis USA skal have evnen til at sende kampfly til Thule, så vil det kræve, at der er støttestrukturer på plads i selve Grønland.

- Fordi der er så ekstreme forhold i det nordlige Grønland, så vil man have behov for, at ret mange mennesker og ret meget materiel, hvis man skal have evnen til at reagere på en eventuel trussel.

US-militær i andre dele af Grønland

Henrik Breitenbauch vurderer, at omfanget meget vel kan blive så stort, at vi skal tilbage til den kolde krig for at finde noget tilsvarende. Og det er sandsynligvis ikke kun selve Thule, det handler om.

- Det kan få betydning for tilstedeværelsen i Thule selv, men det kan også betyde, at amerikanerne gerne vil være tilstede flere steder i Grønland. Hvis jeg skal vove et øje, så har jeg svært ved at forestille mig, at man ikke vil bruge Kangerlussuaq til et eller andet.

LÆS OGSÅ: US-investeringer i lufthavne blev drøftet med Grønland og Danmark

Hvis USA vil stationere militært personel uden for Pituffik, så kan de ikke gøre det uden videre.

- Hvis det sker, så er det jo dramatisk for Rigsfælleskabet, for så kræver det nye forhandlinger inden for rammerne af forsvarsaftalen, eventuelt i form af en tillægsaftale. Så skal vi jo forholde os til de amerikanske ønsker.

USA vil få ønsker opfyldt

Men selvom USA skal forhandle, så er der al mulig grund til at tro, at de får deres ønsker igennem, mener Henrik Breitenbauch.

- Jeg tror, det er vigtigt for alle parter at være opmærksom på, at hele Rigsfællesskabets sikkerhed hviler på relationen til amerikanerne, og det er ikke nogen særlig ligeværdig relation. Hvis amerikanerne har et meget stærkt ønske om en øget militær tilstedeværelse i Grønland, så vil det være meget svært for Rigsfællesskabet ikke at imødekomme det.

Chance for en frisk start

Så derfor bør den danske regering og Naalakkersuisut blive langt bedre til at tale med hinanden om sikkerhedspolitik, end det har været tilfældet de senere år.

- Man bør holde tæt kontakt mellem regeringerne i Nuuk og København og via sonderinger sikre sig, at man relativt tidligt er klar over, hvorvidt amerikanerne har nogle planer. Samtidig bør man være nøgterne omkring, hvad man kan få ud af det her. Det er ikke nødvendigvis tegn på, at der pludseligt kommer penge ned fra himlen.

Der er en risiko for, at sådan en udfordring kan skabe yderlige misstemning mellem Nuuk og København. Men samtidig er det også chancen for at starte på en frisk.

- Situationen kan betyde, at Danmark og Grønland kan træde ind i et nyt kapitel i den indbyrdes relation. Der har jo været dårlig stemning, så når der sker noget nyt udefrakommende, kan det være en god anledning til at få rystet posen og se fremad, mener Henrik Breitenbauch.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER