Gå til hovedindhold

Analyse: Alles øjne hviler på Múte

Vælgernes vægtskål er tippet. Nu er spørgsmålet, hvad IA kan bruge sejren til – og hvem der er parat til at hoppe med om bord?

Múte B. Egede har tænkt sig at begynde dagen med en kop kaffe. Herefter følger næste punkt på dagsordenen: Dannelsen af en ny koalition, som kan lede landet de næste fire år.

 – Men borgerne skal ikke forvente, at tingene sker lige med det samme, erklærede han, da KNR ud på de meget små timer lukkede for valgdækningen med den afsluttende partilederrunde.

Her ønskede Siumuts formand, Erik Jensen, Inuit Ataqatigiits formand til lykke med sejren, som kom i mål efter seks ugers valgkamp.

Ifølge valg.gl blev Múte B. Egede valgets absolutte topscorer med 3.380 personlige stemmer.

De kommende dage vil vise, hvad IA kan bruge serveretten til. På forhånd har Naleraq meldt ud, at partiet ser gode muligheder for et samarbejde med IA. Dog med det logiske forbehold, at de to partier skal kunne blive enige om en mere bindende aftale under de realitetsforhandlinger, som følger nu.

Ifølge Valg.gl-opdateringen her til morgen har de to partier tilsammen fået 16 mandater ud af 31.

Plus og minus

Når det kommer til fiskeripolitikken, tempoet i løsrivelsesprocessen og delvist også i holdningen til lufthavnene, er IA og Naleraq dog et stykke fra hinanden. 

Men de to partier kan samles om en modstand mod Kvanefjeldsprojektet og et pænt stykke ad vejen omkring fordelingspolitikken.

Under valgkampen udtalte Atassuts formand Aqqalu Jeremiassen, at han har svært ved at se sit parti støtte Siumut. Modsat er der også alvorlige knaster, når det kommer til et mere formaliseret samarbejde med IA og Naleraq. Ikke mindst i forhold til spørgsmålet om selvstændighed. Naleraq og Atassut står her på hver sin side af hegnet.

Men det er som bekendt et værdipolitisk tema, som ofte skydes til hjørne, når det først kommer til de mere hverdagsagtige beslutninger.

Sikkert er det, at ét mandats flertal vil være et ekstremt smalt grundlag at bygge et fundament på for Múte B. Egede, hvis det skal kunne række fire år frem. Partihop er ikke en ukendt disciplin i Inatsisartut, og det vil altså kun kræve ét spring for at sprænge en IA-Naleraq-koalition.

Siumuts rolle?

Valgresultatet har vist, at borgerne samler sig om de store og gamle partier. Det forpligter Múte B. Egede til også at afsøge mulighederne for at etablere et samarbejde med Siumut. Men på forhånd ser det svært ud. Blandt andet Kvanefjeldsprojektet er en udfordring.

Lige som det også vil være en knast i forhold til et samarbejde med Demokraterne, uagtet at det netop var de to partier, som var ryggraden i den første IA-regering tilbage i 2009 til 2013. Her lykkedes det at skyde uranspørgsmålet til hjørne. En mulighed kunne denne gang være at lade vælgerne være dommer ved en folkeafstemning for eller imod Grønland som uranproducerende land. Dermed var afgørelsen lagt i hænderne på befolkningen og ikke et tvistspørgsmål mellem de to partier. Et arbejde, der i øvrigt vil kunne tage en rum tid, hvis befolkningen skal tage stilling på et veloplyst grundlag, hvad begge parter selvfølgelig vil være enige om.

Uden IA

En alternativ mulighed, når det parlamentariske puslespil lægges de kommende dage, er selvfølgelig, at det lykkes Siumut at genopfinde en vej og får overtalt to eller tre af de andre partier til at vriste stafetten ud af hænderne på IA.

Men det bliver i givet fald en bumlet vej, Siumuts forhandlingsleder så skal ud på for at få det til at lykkes.

De kommende dage vil vise, hvor det hele lander.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER