Analyse: EU's Arktis-strategi er blød

Nord for polarkredsen er der is, sne og geopolitiske spændinger.

Det arktiske område har længe været centrum for en række politiske slagsmål blandt de nordligst liggende lande i verden, herunder Danmark, som via Grønland gør krav på Nordpolen.

En vigtig region
EU vil også blande sig aktivt i diskussionen, og som Sermitsiaq.AG skrev tidligere i dag, offentliggjorde EU-Kommissionen onsdag en samlet politik for Arktis.

Læs: EU-Kommissionen vedtager Arktis-politik

- Arktis er en strategisk nøgleregion for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er det eneste sted i verden, hvor de store spillere mødes: Rusland, USA, Canada og flere EU-medlemmer, sagde EU’s udenrigs- og sikkerhedschef, Federica Mogherini.

Men hvor EU tidligere havde store ambitioner på området, er der faktisk tale om en mere forsigtig tilgang i udspillet, forklarer Jon Rahbek-Clemmensen, Arktis-forsker ved Syddansk Universitet.

Mere og mere samarbejde
- Det mest bemærkelsesværdige er det, der ikke står i strategien. Det er en forsigtig og praktisk orienteret politik, og meget mere realistisk end tidligere, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.

EU-udspillet går især efter at skabe samarbejde mellem lande og organisationer, ikke mindst inden for forskning på klima- og miljøområdet og med henblik på bæredygtig økonomisk udvikling.

- Det her handler om, at EU sætter et blødt fodspor i den arktiske sne. Vi har gjort et stort stykke arbejde i mange år, men tiden er knap, hvis vi skal gøre fremskridt inden for klimaforandringer.

Afdæmpet stil fra EU
- Hvis vi skal fostre bæredygtig økonomisk udvikling, er samarbejde særdeles vigtigt, siger EU's klimakommissær, Karmenu Vella.

Men strategien indeholder ingen store nye tiltag eller investeringer. Der findes da i forvejen også en række organisationer, der er aktive i Arktis - ikke mindst Arktisk Råd, som Danmark er med i, mens EU har midlertidig observatørstatus.

Derfor vil en afdæmpet tilgang glæde den danske regering, da Danmark tidligere har forsøgt at forhindre EU i at få for stor indflydelse, siger Jon Rahbek-Clemmensen fra Syddansk Universitet.

Russiske spændinger
Spændingerne har de seneste år især drejet sig om Rusland, som ligesom Danmark gør krav på Nordpolen.

Konflikten fik en ekstra drejning, da Rusland i 2014 annekterede Krim fra Ukraine, hvilket fik EU til at indføre sanktioner, herunder strenge forbud mod at sælge teknologi til Rusland til udvinding af olie og gas i Arktis.

Det seneste udspil nævner dog kun Rusland som en samarbejdspartner inden for forskning, hvilket ifølge forsker Jon Rahbek-Clemmensen understreger EU's bløde, neutrale tone.

/ritzau/