Amerikanerne er på vej mod mørket

USA er på vej til at falde tilbage i fortidens mørke. Hvis en republikansk kandidat vinder næste præsidentvalg, vil 300 års oplysningstid have været forgæves.

Advarslen kommer inden FN's klimakonference i Durban fra en af Europas førende klimaforskere, tyske dr. Hans Joachim Schellnhuber. Klimaforskningen er under voksende ideologisk pres i USA og enkelte andre lande, og det er dårligt nyt for verden, mener han.

- Ét er, at man simpelt hen ikke kender fakta. Men det bekymrer mig mere, at folk i USA vælger at være klima-analfabeter, og det er tilsyneladende en meget politisk beslutning. En dame fortalte i radioen, at hun ikke tror på global opvarmning, "fordi jeg er medlem af det republikanske parti", siger Schellnhuber.

Han er teoretisk fysiker, medlem af FN's Klimapanel og blev i sidste uge udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

Schellnhuber er en af fædrene til teorien om klimaets "tipping points" - de vendepunkter, hvor klimaændringer bliver uafvendelige og umulige at kontrollere. Han har selv boet og forsket i Californien og er på mange måder imponeret over USA's universiteter.

- Men virkeligheden synes at blive udvisket af politisk ideologi i USA. Og det gælder ikke kun klimavidenskaben - det er hele den videnskabelige metode. Den oplysning, som det har taget os tre århundreder at bringe frem, er i fare nu, siger Schellnhuber.
Et land kan ikke fungere som moderne samfund, hvis man dropper rationelle valg, videnskabelig argumentation og empirisk bevisførelse, understreger han.

- Amerika står ved en korsvej. Hvis en af republikanernes kandidater bliver præsident, falder USA tilbage i mørkets tidsalder.

Republikanerne nægter stadig mere håndfast at binde sig internationalt til CO2-reduktioner. Samtidig afviser de meget af den nyeste forskning, der advarer om uhåndterlige katastrofer, hvis vi passerer klimaets vendepunkter.

Der er ifølge Schellnhuber flere kandidater til klimaets mest alvorlige "tipping point": Kollaps af iskappen på Vestantarktis, som kan føre til 6-7 meters havstigning, eller afsmeltning af Grønlands indlandsis, der ligeledes vil få havene til at stige 6-7 meter.

Hertil kommer forstyrrelser i Asiens monsunregn, som mange hundrede millioner mennesker er afhængige af - eller en svækkelse af Golfstrømmen, der bringer varme fra troperne til Nordeuropa.

- Da man begyndte at forske i det for 20-30 år siden, anså man Golfstrømmens varmetransport for den mest sårbare del af klimaet. Når vi ser på ranglisten nu, er Golfstrømmen måske det mest stabile af alle systemer, siger Schellnhuber.

Det betyder dog langt fra, at den nordatlantiske varmepumpe er sikker i fremtiden, hvis vi får en global opvarmning på 3-5 grader, tilføjer han. Mere varme afsmelter mere ferskvand fra Grønlands is, og det forstyrrer havstrømmene.

- Vi forventer en svækkelse af Golfstrømmen på 20-30 procent. Det er i sig selv meget alvorligt og kan få kolossale virkninger for Nordeuropa, siger Schellnhuber.

De mest oplagte kandidater som klimaets vendepunkter er dog stadig den smeltende is ved klodens poler - Vestantarktis og Grønland.

- Selv om de to kandidater er meget kolde, vil en opvarmning på 1,5-2,5 grader tippe balancen. Vestantarktis er måske den mest sårbare, men vi arbejder hårdt på at kvantificere konsekvenserne, siger dr. Schellnhuber.

Det Internationale Energiagentur, IEA, advarer i sin nyeste årsrapport om, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 3,5-6 grader, hvis ikke CO2-udslippet reduceres drastisk.

Ser man på økosystemer, er koralrevene godt på vej til at blive det mest skrøbelige, mener Schellnhuber.

- Et nyt internationalt studie, vi har været involveret i, siger, at en opvarmning på 1,5 grad over førindustrielt niveau formentlig vil dræbe 80-90 procent af verdens koralrev. Og temperaturen er allerede steget 0,8 grad. Så koralrevene er måske planetens mest sårbare del, siger han.

Også den indiske sommermonsun er i fare for at blive uberegnelig.

- Den vil formentlig blive kraftigere i visse år. Men sandsynligheden for, at monsunen helt udebliver et år eller to, vokser også, siger Hans Joachim Schellnhuber.
/ritzau/