Det skal altid kunne betale sig at arbejde

Kandidat for Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz Larsen anbefaler, at der ses på loven om offentlig hjælp og skabes bedre incitament for at arbejde. I dag tjener 40 % af arbejdsstyrken mindre end SIKs mindsteløn. Samtidig viste undersøgelser fra Skatte og Velfærdskommissionen, at det bedre kan betale sig at modtage offentlig hjælp end at modtage SIKs mindsteløn.

– Det skal altid kunne betale sig at arbejde og det kan ikke være rigtigt, at det bedre kan betale sig at være på passiv forsørgelse end at være i arbejde, siger Aaja Chemnitz Larsen og fortsætter

– Samfundet har ikke råd til at fortsætte på denne måde. Vi er nødt til at se på om loven om offentlig hjælp skal ændres og se på hvordan vi kan skabe incitament for at arbejde.

Skatte og Velfærdskommissionens undersøgelser viste, at helt op til 20 % af de personer, som modtog offentlig hjælp i 2009 vurderes, at have midler nok til at forsørge sig selv, mens der også var tilfælde på familier, som havde en indtægt i husstanden på 600.000 kr., som modtog offentlig hjælp. Loven om offentlig hjælp lægger i høj grad op til skønsmæssig vurdering og den enkelte sagsbehandler tager således stilling i hver enkelt sag.

– Samfundet har ikke råd til at fortsætte på denne måde. Offentlig hjælp bør være til de personer, som ikke kan klare sig og som er uden mulighed for at forsørge sig selv, siger Aaja Chemnitz Larsen, der mener, at man også er nødt til at se på langsigtede løsninger for at bekæmpe arbejdsløsheden og mener, at dette skal gøres ved at uddannelsesniveauet højnes og ved at vi skaber rammer for vækst i den private sektor.

– Jeg tror det er en naturlig drift for det enkelte menneske, at være aktiv, holde sig i gang og bidrage. Det er en dobbelt gevinst for den enkelte og for samfundet, hvis vi får folk fra passiv forsørgelse til aktiv i arbejde, siger hun.

Det vurderes, at 62 % af arbejdsstyrken er ufaglærte og 90 % af de arbejdssøgende er ufaglærte.

I 2013 blev der udbetalt offentlig hjælp for 156 millioner kroner.