Alpin-konkurrencer i påskedagene

Skiklubben NS-84 vil for første gang gennemføre Nuuk Open for alle alpinskiløbere uanset alder. Alle er velkomne til at deltage

Alpinskiklubben NS-84 oplyser nu til alle alpin-interesserede og -klubber i Grønland, at skiklubben NS-84 for første gang holder Nuuk Open for alle interesserede.

Det vil sige børn, juniorer og seniorer, i påsken 1. april, 2. april og 3. april 2021 og som reservedag søndag den 4. april 2021.

Baggrunden er, at Grønlands Skiforbunds Alpinudvalg har valgt at aflyse GM i Alpin i år på grund af covid-19.

Så for at holde gejsten oppe for NS-84's medlemmer og for den sags skyld andre alpinisters har vi bestemt, at vi holder Nuuk Open i påskedagene, forklarer Lars Falksen fra NS-84.

Deltagere fra hele kysten

Lige nu er der tilmeldt omkring 15 fra andre byer til konkurrencerne, og vi regner med, at der i alt deltager omkring 70 til Nuuk Open inklusive dem fra kysten, oplyser Lars Falksen.

Alle kan deltage i Nuuk Open, både NS-84's medlemmer og medlemmer fra andre klubber samt andre interesserede (gamle alpinister med videre).

Derudover vil vi sørge for op til 10 skiudstyr og liftkort for nye interesserede alpinister, der ikke har deres egne ski, så de kan låne skiudstyr og liftkort gratis i disse dage, siger Lars Falksen.

Tilmeldingsfrist er den 22. marts for deltagere udefra og 29. marts for deltagere fra Nuuk.

Planen er:

Torsdag 01. april Storslalom

Fredag 02. april Slalom

Lørdag 03. april Parallelslalom

Søndag 04. april Reservedag

Nuuk Open har blandt andet fået støtte fra #AALASA projektet.

NS-84 har sendt en ansøgning til corona sekretariatet om at afholde Nuuk Open og forventer svar med tilladelse i denne uge.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS