- Alkoholforbud på GU er unfair

Siumuts Kristian Jeremiassen har ikke meget til overs for alkoholforbuddet på gymnasiet i Aasiaat

- Alkoholforbuddet på GU er unfair, mener Siumuts Kristian Jeremiassen. Foto: Leiff Josefsen

- Agter medlemmet af naalakkersuisut at gribe ind for at ophæve alkoholforbuddet på GU i Aasiaat?

Sådan spørger medlem af Inatsisartut for Siumut Kristian Jeremiassen i et paragraf 37-spørgsmål.

Han begrunder sit spørgsmål således:

- Jeg synes, det er for meget at fratage rettigheder af unge, der er over 18 år. Når man er fyldt 18 år, kan man købe alkohol. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor studerende på GU Aasiaat, som er fyldt 18 år, ikke kan medtage alkohol på deres kollegier.

- Jeg kan godt forstå, hvis unge under 18 år ikke kan medtage alkohol til deres kollegieværelser, idet unge under 18 år hverken kan købe eller få udskænket alkohol ifølge loven, siger Kristian Jeremiassen.

- Jeg synes, at personer, der er over myndighedsalderen, sagtens kan opbevare alkoholiske drikke på deres værelser.

- Jeg skal udtrykke min forståelse og respekt, såfremt GU Aasiaat har bestemt, at der ikke må drikkes alkohol på deres kollegier. Desuagtet anser jeg, at personer, der er fyldt 18 år sagtens kan opbevare alkoholiske drikke på de værelser, som de har betalt for at opholde sig i.

- Jeg synes, at medlemmet af naalakkersuisut må gribe ind, således at de unge personer, der er fyldt 18 år kan få mulighed for at kunne opbevare alkoholiske drikke på deres værelser, idet de er i en alder, hvor man prøver sig frem i, forklarer Kristian Jeremiassen.

- Jeg mener ligeledes, at såfremt GU i Aasiaat forbyder drikkeri af alkoholiske drikke på deres GU-kollegier, er det en beslutning, som GU Aasiaat kan træffe, hvorfor jeg agter at respektere dette.

Powered by Labrador CMS