Gå til hovedindhold

Alkohol og penge

Siumut mener ikke, at man skal betale for alkoholbehandling, oplyser Siumuts politiske ordfører og sundhedsordfører Malik Berthelsen

- I Siumut mener vi, at borgere, der ønsker et bedre liv, og som ønsker hjælp til behandling, skal modtage denne behandling uden at skulle betale for den. Det skriver medlem af Inatsisartut og Siumuts politiske ordfører og sundhedsordfører Malik Berthelsen i en pressemeddelelse.

 
- Vi ved i dag, at nogle borgere, som ønsker at overkomme deres problemer, får afslag på deres ansøgninger til behandling, idet deres kommune ikke har råd. Og vi mener fra Siumut, at afslag til folk, der ønsker behandling i sidste ende kommer til at koste samfundet meget dyrere, argumenterer han.

De 5 mio. kr., der årligt afsættes over landskassen, går direkte til driften af behandlingscentrene samt til lønudgifter. Derudover skal borgere, der ønsker behandling, selv betale for behandlingen. Det kan ikke være hensigten med den politiske beslutning, vi har foretaget, mener Malik Berthelsen. 

Hvis myndighederne selv varetog behandlingen og anvender de 5 mio. kr. vi årligt afsætter til de private behandlingscentre, til mennesker, der ønsker sig et bedre liv, vil det ikke koste noget at sende folk i behandling.

Siumut sætter ikke spørgsmålstegn ved driften af de private behandlingscentre. Men det, vi ønsker, er, at de midler, der bliver afsat til formålet, anvendes direkte og kommer flere til gode, forklarer han.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER