Alkoholbevillinger

Alkohol-kritik: Kædedirektør undskylder

Kædedirektør Niels Andersen ærgrer sig over, at en del Pilersuisoq-butikker på Østkysten ikke havde en synlig alkoholbevilling i butikken, da en tilsynsenhed fra Sundhedsdepartementet var på kontrolbesøg i starten af juli sidste år.

Offentliggjort

Flere Pilersuisoq-butikker på Østkysten havde ikke en synlig alkoholbevilling, og da tilsynsenheden fra Sundhedsdepartementet bad personalet om at fremskaffe alkoholbevillingen, ja, så kunne de ikke finde den.

Hurtig reaktion

Det fremgår af sagsfremstillingen om tilsynsenhedens iagttagelser, som er blevet forelagt kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Den kraftige kritik af forholdene blev afsløret torsdag af Sermitsiaq.AG, og det har fået kædedirektør Niels Andersen til hurtigt at reagere.

- Vi vil gerne understrege, at vi naturligvis ønsker at respektere den gældende lovgivning og overholdelsen heraf, da det er vores pligt, hvilket vi derfor tager meget alvorligt, oplyser Niels Andersen til Sermitsiaq.AG.

- Vi er ærgerlige over at konstatere, at alkoholbevillingerne ikke synligt hang fremme i vores butikker under tilsynsbesøget. Vi har ved denne konstatering øjeblikkeligt taget tilsynsenhedens kritik meget alvorligt, og samtlige butikker har nu alkoholbevillingerne hængende synligt fremme, oplyser kædedirektøren.

Indskærpelse

Han har samtidig over for lederne af butikkerne indskærpet, at ”lovgivningen naturligvis skal følges”.

- Vi er kede af disse ikke har hængt synligt fremme i vores butikker, hvilket der nu er rettet op på, fastslår Niels Andersen, der understreger, at man hele tiden har haft gyldiger alkoholbevillinger til dens butikker.

Læs øvrige artikler i sagen her:

Powered by Labrador CMS