'Til gavn for Grønland'

Aleqa-reaktion på ny rapport

Hvad siger Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond til den nye rapport om råstoffer og grønlandsk selvstændighed?

- Rapporten kan være med til at holde en god diskussion i gang på forskellige vinkler, og det er godt, siger formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut

Som det konkluderes i dagens offentliggørelse af rapporten ’Til gavn for Grønland’ fra udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, er råstofeventyret blevet kraftigt overdrevet, og Grønland vil være afhængigt af bloktilskud fra Danmark i en lang årrække: mindst 25 år og muligvis meget længere.

Sermitsiaq.AG har fredag morgen bedt om en kommentar til rapporten fra formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut.

- Jeg har lige fået rapporten leveret og skal have tid til at nærlæse den. Rapporten kan være med til at holde en god diskussion i gang på forskellige vinkler, og det er godt. Ikke hermed sagt at jeg er enig i konklusionen eller er uenig - jeg skal som sagt have tid til at nærlæse den først. Jeg har haft et møde med Minik Rosing om den i går (torsdag, red.), og jeg mener, at vi langt hen ad vejen er enig i, at råstoffer er vigtige, og at de bliver en meget vigtig del af den grønlandske økonomi fremover, siger Aleqa Hammond.

Læs "Eksperter skyder drøm om selvstændighed i sænk"

Læs "Ekspert: Ny rapport kan blive benzin på bålet"

Læs "Ny rapport: Paneldebat på Ilimmarfik"

Du kan læse mere om rapporten i den nye udgave af Sermitsiaq, hvor forskergruppens formand, professor Minik Rosing fra Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Ilisimatusarfik har skrevet en kronik. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS