Aleqa om kolonitiden: Forsoning er næste skridt

I sin første nytårstale som formand for Naalakkersuisut lagde Aleqa Hammond fra Siumut stor vægt på forsoning og kolonitiden under Danmark.

- Jeg vil vove at påstå, at der i krydsfeltet mellem vor historie og forholdene mellem vore befolkningsgrupper findes nogle af de største tabuer i vort land i dag, sagde hun blandt andet.

For forståelsens skyld gengiver redaktionen her, hvad Naalakkersuisut-formanden sagde om ’forsoning’:

’Grønland har i sin tid været en koloni under Danmark. Gennem tiden har Grønland udviklet sig til at blive et selvstyrende land. I den udvikling, vi har gennemgået som land og folk, har en stor del af vor fokus været på juridiske og økonomiske forhold imellem Danmark og Grønland.

Se stort galleri "Politiske pletskud fra 2013"

Grønlands Forsoningskommission søsat
Vi har fået udviklet meget, ikke alt, men meget inden for vore rettigheder og de økonomiske forhold. Vi er nu kommet så langt, at vi som grønlændere i dag er et anderkendt folk i folkeretlig forstand med ret til selvbestemmelse. En anerkendelse og ret, som det grønlandske folk besidder i henhold til international lovgivning under FN. Men i de skridt, som vi har taget, i udviklingen i vort samfund, i udvikling som folk, da har vi forsømt at få talt ud.

Vi har forsømt at debattere og behandlet de begivenheder, de kolonistrukturer samt de forhold, der i nogle tilfælde eksisterer i mellem befolkningsgrupperne i Grønland den dag i dag. Disse forhold og debatter har vi behov for at få i gang under faste ordnede rammer. Og tage konsekvenserne af de anbefalinger, der kan komme ud af sådanne debatter. Derfor har Naalakkersuisut taget initiativ til, at vi i år opretter Grønlands Forsoningskommission.

Store tabuer
Jeg vil vove at påstå, at der i krydsfeltet mellem vor historie og forholdene mellem vore befolkningsgrupper findes nogle af de største tabuer i vort land i dag. Vi er nødt til at bryde disse tabuer for at forlige os med tingenes tilstande og styrke erkendelsen af sammenhængene. Vi skal også være klar til at ændre på tingenes tilstande, hvis der kommer uhensigtsmæssige forhold frem. Det er forhold, hvor mange borgere forståeligt nok kan have følelser i klemme ved.

Følelser, der skal bearbejdes. Forsoning er derfor det næste naturlige skridt. Forsoning med fortiden med begivenhederne og forholdene i mellem befolkningsgrupperne og med os selv. Vi må nu sætte os selv i centrum i vort eget land, og tage de næst skridt som folk. Så endnu flere borgere selv kan tage magten over deres eget liv og bidrage positivt til vort samfund.

Forsoningsproces er omfattende
En forsoningsproces er en omfavnende proces. Det skal og må ikke være en ekskluderende proces. Men det er en proces, som til tider kan være svær, hvor ubehagelige emner kan blive bragt på bane. I de situationer er det vigtigt at huske, at vi gør det for at få bearbejdet begivenhederne i vor historie og forholdene i mellem os for at kunne komme styrket ud af processen.

Jeg glæder mig til, at vi kommer i gang, og til at vi er kommet igennem det. Til vi kan komme videre og se tilbage på forsoningsprocessen og anderkende den som en skelsættende og styrkende periode i vort lands og folks historie. Grønland er et unikt land, og grønlændere er et unikt folkefærd. Sammen med andre, der har valgt at bosætte sig her, og som lever side om side med os, udgør vi et folk, der tager de udfordringer op, der set udefra kan virke umulige at løse. Og vi løser dem', sagde Aleqa Hammond.

Læs også "Aleqa: 2013 blev et skelsættende år"

Andre emner
Også ’et skelsættende år’, strukturreformen med landets kommuner, sundhed, fiskeri, landbrug og internationale relationer fik ord med på vejen i Aleqa Hammonds nytårstale.

Læs hele Naalakkersuisut-formandens nytårstale på dansk og grønlandsk via pdf-filerne til højre for artiklen

Hvad synes du om talen?

Læs alle nytårstaler og nytårsudtalelser her