Aleqa har været i audiens hos dronningen
Formanden for Naalakkersuisut har holdt møder i København fredag

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut mødtes fredag med dronning Margrethe og den nye danske udenrigsminister Holger K. Nielsen i København.
Se galleri: Aleqas første nytårsreception i Danmark
Formanden for Naalakkersuisut orienterede på mødet med dronningen om aktuelle sager af væsentlig interesse i rigsfællesskabet.
Aleqa Hammond mødtes også fredag med den nye danske udenrigsminister Holger K. Nielsen fra SF. Holger K. Nielsen tiltrådte som ny udenrigsminister i december 2013.
- Rigsfællesskabet er vigtigt for mig. Samarbejdet internt i kongeriget er helt essentielt for, at vi sammen kan opnå gode resultater, også i forhold til relationerne med andre lande.
- Holger K. Nielsen og jeg har haft gode drøftelser på mødet, og jeg glæder mig til at byde udenrigsministeren velkommen i Grønland snart, siger Aleqa Hammond efter mødet.
Læs: Grønland optrapper strid om uran med Danmark
Læs: Thorning afviser kompensation til Grønlands faderløse
Aleqa Hammond og Holger K. Nielsen drøftede blandt andet samarbejdet i Arktisk Råd, IWC og kongerigets kontinentalsokkelkrav.