Aleqa: Jeg er blevet misforstået

Siumut har på ingen måde inddraget nogen konkrete mineselskaber, som for eksempel London Mining, i den aktuelle debat om royalty.

Det understreger partiformand Aleqa Hammond.

I et interview med Sermitsiaq nummer ni (artiklen hedder "Aleqa freder London Mining", red.) fik formanden ellers spørgsmålet: Det store samtaleemne har jo været London Mining. Skal de betale royalty, eller er løbet kørt for den type virksomheder, som er inde i en forhandling?

Og her svarede Aleqa Hammond: Det er meget vigtigt, at man som regering ikke bare tænker på en fireårig periode. For enhver tid siddende regering gælder til enhver tid siddende regerings aftaler. Vi kan ikke annullere aftaler, som vi har indgået. Og vi kan ikke annullere andres forhandlinger. Vi tager arbejdet derefter. Er der noget, der skal justeres eller gøres bedre, gør vi det. Det kan kun et flertal i Inatsisartut gøre, sagde Aleqa Hammond.

Ingen specifikke selskaber
Siumut-formanden afviser dog efterfølgende, at svaret gælder nogen specifikke selskaber.

– Jeg udtalte mig på det generelle plan om, at en ny regering skal acceptere tidligere regeringers love og indgåede aftaler. Men jeg pointerede, at det selvfølgelig kun gælder, indtil der er et flertal for at ændre på love eller aftaler. Det kan for eksempel være skattelovgivningen, siger Aleqa Hammond, der også afviser, at hun overhovedet har forholdt sig til, om selskaber med en efterforskningstilladelse skal slippe for royalty.

Formanden peger desuden på, at der er en direkte årsag til, at oppositionspartiet ikke ønsker at forholde sig til de konkrete selskaber.

– Vi har ikke nogen mulighed for at vide, hvad der præcist står i deres specifikke kontrakter. Det eneste, vi ved noget om, er, hvordan en standardkontrakt er indrettet. I den står der blandt andet, at selskaberne skal følge den til enhver tid gældende skattelovgivning i Grønland. Den lovgivning er vi i Inatsisartut herrer over, fremhæver Aleqa Hammond, der samtidig understreger, at partiet stadigvæk er åben over for at give en form for skatterabat til virksomhederne, hvis det lykkes at erstatte den nuværende selskabsskat med royalty.

– Og skulle enkelte virksomheder have andre aftaler end standardkontrakten, kan vi naturligvis være nødt til at acceptere det, understreger Aleqa Hammond.

Læs hele artiklen i Sermitsiaq, som du kan købe her: