Nu eller aldrig for sundhedsvæsenet

- Såfremt sundhedsvæsenet ikke skal gå i opløsning, må naalakkersuisut handle straks, advarer Atassut-formand Gerhardt Petersen

Atassut-formand Gerhardt Petersen. Foto: Leiff Josefsen

Den massive kritik rettet mod departementschef i Departementet for Sundhed, Ann Birkekær Kjeldsen, og medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain, fortsætter.

Denne gang falder der hårde ord fra Atassut-formand Gerhardt Petersen.

- Det kan på ingen måde benægtes, og man kan på ingen måde nægte at handle som følger af de alvorlige konsekvenser hjemsendelsen af sundhedsledelsen har ført med sig, fordi der er skabt meget dyb utryghed blandt personalet i sundhedsvæsenet.

Så skriver Gerhardt Petersen i et åbent brev til naalakkersuisut.

Læs "Sana-personale raser over situationen"

Læs "Alle vil have en snarlig løsning"

- Vi fra Atassut frygter, at arbejdet for at komme lægemangelen og mangelen på øvrige personale i sundhedsvæsenet til livs allerede har lidt stor skade, og at skaden vil blive endnu større, såfremt der ikke rettes op på situationen i sundhedsledelsen.

- Derfor er vi fra Atassut helt enige med lægeforeningen, der forlanger en ekstern uvildig undersøgelse. Dertil vil det være på sin plads at undersøge medlem af naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontains engagement i sagen, skriver Atassut-formanden.

- Såfremt sundhedsvæsenet ikke skal gå i opløsning, må naalakkersuisut handle straks.

Læs "- Hvor bliver den ansvarlige af?"

En grundig gennemgang, tak
- Hvis kommunikationen inden for sundhedsvæsenet er så rodet og uigennemsigtig, som de forskellige sager der verserer p.t. udtrykker, frygter vi ligeledes, at der til stadighed vil herske kaos, og ikke nok med det: Vi frygter også, at sundhedsvæsenets betjening af borgerne vil blive forringet, derfor er det nødvendigt med en grundig gennemgang af spørgsmålet om, hvorvidt styrelsen og driften af hele sundhedsvæsenet er forsvarligt, fremhæver Gerhardt Petersen.

Styrelseschef i sundhedsvæsenet Kurt Nielsen, cheflæge Carsten Thordal og chefsygeplejerske Lisbeth Lumby Rasmussen blev søndag den 25. marts fritaget fra tjeneste. De tre ud af fire medlemmer af landets sundhedsledelse er blevet fritaget fra tjeneste på grund af nogle a conto-udbetalinger.

Det har departementschef Ann Birkekær Kjeldsen oplyst.

Powered by Labrador CMS