Sådan bliver din alderdom

Alle vil leve længe, men ingen vil være gamle. Selvfølgelig er der masser af glæder ved at blive ældre. Mange betegner det som deres lykkeligste tid. Men lad os her se på udfordringerne!

Et langt lykkeligt liv. Drømmen for alle.

Der er i hvert fald én indlysende fordel ved at blive ældre. Livet forlænges. Men der er også åbenlyse ulemper. Blandt andet at sandsynligheden for at blive syg, svækket og senil logisk nok vokser.

Men hvad er det, vi mere præcist kan se frem til af større fysiske udfordringer?

Lad os begynde med det basale – muskel- og knoglemassen.

Ifølge den nye statusredegørelse fra Departementet for Sociale Anliggender, "Status på boligmassen på ældreområdet" begynder nedturen allerede fra midten af 20´erne. Fra det tidspunkt svinder muskler og knogler langsomt ind.

– Omkring 80-års alderen har mennesket i gennemsnit tabt 30 procent af sin muskelmasse. Hos mænd tabes fra midten af 20´erne en halv procent knoglemasse om året, og hos kvinder er det omtrent en procent, står der i redegørelsen.

Men hvad betyder forfaldet i praksis?

Taber man muskelmasse og knoglemasse forringer det i sagens natur ens fysiske formåen, hvilket kan blive en barriere, eksempelvis for at bo i egen bolig.

– Dog kan dén udvikling bremses ved motion og kost og derfor er oplysning om og adgang til en sund livstil også en faktor for, hvor længe det for den enkelte er muligt at blive boende i egen bolig, understreger eksperterne i status-redegørelsen.

Du kan læse mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS