Alcoa: Har I nogen NGO'er?

Da repræsentanter fra det amerikanske aluminiumsselskab Alcoa rejste rundt i Grønland (i 2008 og 2009, red.) for at sælge deres megaindustriprojekt, bad de selv om at møde grønlandske interesseorganisationer, der ville stille spørgsmål til projektet.

»Hvor er jeres NGO'er? Vi vil gerne mødes med dem,« spurgte de værterne i hjemmestyret flere gange, fortæller en af turens deltagere, som siger til Information, at det multinationale selskabs folk var dybt overraskede over, at der stort set ingen var at møde.

I stedet gik de fra det ene borgermøde til det andet nærmest uden spørgsmål eller kritisk stillingtagen til den information, de fremlagde.

Alcoas rundtur illustrerer en af de grundlæggende udfordringer, selvstyret står overfor i sine bestræbelser på at udvikle en industri: hvordan man sikrer en demokratisk kontrol med de store firmaer, som Grønland er i færd med at invitere indenfor.

»Vi har ikke tradition for kritisk diskussion med magthavere,« siger Finn Lynge, mangeårig politiker i Grønland og en af de få skeptiske stemmer i debatten om den økonomiske udvikling.

Han mener, at diskussionen om de miljømæssige og sociale konsekvenser af de store industriprojekter bliver overladt til de myndigheder og firmaer, som udvikler projekterne. Og selv om kontrolprocesserne eksisterer på papiret, ender prioriteten om en økonomisk udvikling med at vinde gang på gang.

»Den altoverskyggende prioritet lige nu er at tjene penge. Selvstyreloven har på den ene side givet os kontrol over råstofområdet og på den anden side sat en proces i gang, som udhuler de økonomiske tilskud fra Danmark . Det ligger jo i udviklingen, at vi skal have en industri, og at vi skal finde penge.« siger Finn Lynge.

Hans kritik støttes af Aqqaluk Lynge, præsident for den grønlandske del af inuitternes fællesorganisation, Inuit Circumpolar Conference (ICC), der siger til Information, at grønlænderne bør opbygge nogle stærkere høringsmekanismer, der sikrer dem indflydelse.

Ikke genere gæsterne

I andre lande er det normalt miljø- og interesseorganisationer, der bruger høringsprocesser til at få belyst problematiske sider af industriprojekter. Men Grønland har stort set ingen selvstændige miljø- eller andre interesseorganisationer.

Det skyldes delvis den lille befolkning. En stor del af de samfundsengagerede og uddannede grønlændere er selv ansat i selvstyret og står derfor i klare interessekonflikter, hvis de stikker en kæp i hjulet på prestigeprojekterne.

»Vi har jo ytringsfrihed, men der er mere eller mindre karrierefremmende måder at udnytte ytringsfriheden på,« forklarer Finn Lynge.

Det efterlader borgerne uden selvstændige medspillere i borgermøder og analyser, når projekterne skal belyses.

Og i de små byer er der ofte en tradition for at undgå offentlige konflikter.

»Folk formodes at være enige i, hvad autoriteterne siger. Det gør det svært at gennemføre en meningsfyldt høringsproces, når man bor i små samfund, og det ligger i luften, at man ikke samtidig kan være uenige og gode venner,« siger Finn Lynge og tilføjer, at folk er blevet vrede på ham, fordi han har tilladt sig at udtale sig kritisk om et andet af Grønlands store industriprojekter, en uranmine ved Kvanefjeldet tæt på, hvor han bor.

I Alcoas tilfælde har høringerne da heller ikke haft en overdreven kritisk karakter.

Information har talt med en kilde der var til stede ved det første borgermøde, hvor den strategiske miljøvurdering af projektet blev præsenteret.

Det første spørgsmål fra gulvet blev fejet væk af den tidligere borgmester, der sagde borgerne - på grønlandsk - at de ikke skulle genere gæsterne udefra. Borgmesterens indlæg blev aldrig oversat og der var heller ikke flere skeptiske spørgsmål den aften.

»Folk burde jo sige: Kære borgmester, >det hjælper ikke mig, at I har sat jer ind i sagen. Nu har jeg muligheden for at snakke med en repræsentant for firmaet og høre, hvad han siger. Men hvis nogen siger det, bliver de brændemærket i lokalsamfundet. Ingen vil rejse sig op,« siger Finn Lynge til Information.

Information bringer i disse dage serien »Grønland efter revolutionen«:

"Der er mange, der snakker om Grønland i de danske medier, men det er ikke så tit, grønlænderne selv bliver spurgt. Tre måneder efter at selvstyret blev indført, er Information taget nordpå for at høre grønlændernes egne bud på deres muligheder og udfordringer. I løbet af de næste uger kigger vi på drømmene om fremtiden og de tunge problemer, der er med i arven. De første artikler blev bragt den 13. september. Artikelserien er blevet til med støtte fra Nordisk Råds Journaliststipendium."