Gå til hovedindhold

Akut million-håndsrækning til Neqi

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne bliver der bevilget 4,5 millioner kroner ekstra til Neqi.

Som en konsekvens af KNI-skandalen er datterselskabet Neqi blevet kastet ud i økonomisk krise, hvor egenkapitalen er blevet vendt fra et plus på 6,8 millioner kroner til et minus på 29,4 millioner kroner.

Som følge af krisen bevilger politikerne i Inatsisartut en håndsrækning i millionklassen, som skal sikre, at det selvstyreejede slagteri kan fortsætte driften i 2022.

LÆS OGSÅ: Neqi’s fremtid truet af KNI-skandalen

Det fremgår af en betænkning fra Finans- og Skatteudvalgets, der er afleveret til Inatsisartut forud for tredjebehandlingen af finansloven, som finder sted tirsdag.

Håndsrækningen kommer i form af en forhøjelse af Neqis servicekontrakt med Selvstyret på 4,5 millioner kroner i 2022. 

- En alvorlig situation

Finans- og Skatteudvalget understreger, at det forventer, at udvalget og Inatsisartut holdes grundigt orienteret om udviklingen i KNI-sagen:

- For udvalget hersker der ingen tvivl om, at KNI med datterselskaber er i en alvorlig situation, skriver udvalget i sin betænkning.

LÆS OGSÅ: Borgmester forfærdet over Neqi’s underskud: Familier kan miste deres hjem

Der er ikke sat ekstra penge af i de følgende år til Neqi, men Naalakkersuisut oplyser, at det er hensigten at finde en langsigtet løsning på Neqis og KNI's økonomiske vanskeligheder i løbet af 2022, hvilket Finans- og Skatteudvalget også tilslutter sig.

Læs hele sagen:

  1. KNI har rod i regnskaberne
  2. KNI fejer regnskabsfusk ind under gulvtæppet
  3. Pustes et lager op påvirker det overskuddet
  4. Uvildig undersøgelse af KNI-sag
  5. Tilliden skal genoprettes
  6. Tatiginninneq pilerseqqinneqassaaq
  7. Sådan blev KNI-regnskab manipuleret
  8. KNI-bestyrelse vil afvente politiets efterforskning
  9. KNI-mi siulersuisut politiit paasiniaanerat utaqqeqqaarniarpaat
  10. KNI ramt af corona-restriktioner
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER