ytringsfrihed
Akkari støtter Sermitsiaq.AG’s Charlie Hebdo-valg
Den tidligere imam Ahmed Akkari kan godt forstå, at Mediehuset Sermitsiaq.AG har valgt at bringe Charlie Hebdo-tegninger
- Det er klart forkert, at nogen skal bruge vold og drab for at forhindre andre i at ytre sig frit! Det er forkastelig og farligt at bøje sig for, fordi det kan gå ud over meget mere. Derfor har jeg også skrevet, at ingen skal bøje sig for den slags vold men blive ved med at sige deres mening.
Sådan skriver den tidligere imam Ahmed Akkari i en kronik i ugens Sermitsiaq.
Læs: Mediehuset Sermitsiaq.AG bringer Charlie Hebdo-forsider
Læs: AG og Sermitsiaq overvejer at bringe Charlie Hebdo-tegninger
Lige efter blodbadet på det satiriske ugeblad Charlie Hebdo i Paris den 7. januar, som kostede 12 personer livet, overvejede Mediehuset Sermitsiaq.AG at bringe nogle af Charlie Hebdos tegninger som en støtte til kolleger på det franske satiremagasin og for at vise læserne, hvilke tegninger der har sat galskaben i værk.
I den forbindelse var der en afstemning her på hjemmesiden, hvor vi udelukkende af ren nysgerrighed - og intet med fremtidig redaktionel prioritering at gøre - spurgte, om Mediehuset Sermitsiaq.AG bør bringe Charlie Hebdo-tegninger.
Siden har vi her på hjemmesiden bragt den første forside på Charlie Hebdo efter terrorangrebet. En forside, hvor en tegnet mand med turban holder et skilt med påskriften ’Je suis Charlie’, ligesom Atuagagdliutit/Grønlandsposten har bragt en tidligere forside fra Charlie Hebdo, som viser en karikaturtegning af Jesus, profeten Muhammed og Moses. Det er sket for at vise, at det franske satiremagasin Charlie Hebdo ikke kun var kritisk over for islam, men over for flere religioner - og i øvrigt magthavere generelt.
Sermitsiaq bringer i denne uge tre tidligere Charlie Hebdo-forsider.
Læs: Journalistformand frygter for journalisters sikkerhed
Læs: Terrormistænkte brødre bekræftes dræbt nord for Paris
Roser Sermitsiaq.AG
- Sermitsiaq (Mediehuset Sermitsiaq.AG, red.) har ret i at spørge sine læsere og samtidig selv være i tvivl om, hvad der er mest korrekt at gøre. Det er et naturligt tegn på at ville det bedste, men jeg håber sandelig ikke, at man ikke vil trykke eller tale om emnet, blot fordi man er bange for terrortrusler. Det er forkert og hjælper ikke på nogen løsning, påpeger Ahmed Akkari i sin kronik i Sermitsiaq, hvor han kommer med en løsning på, hvordan den øgede radikalisering bliver bekæmpet.
Den tidligere imam og talsmand for en protestgruppe under Muhammed-krisen Ahmed Akkari flyttede i sommeren 2014 til Narsaq for at blive skolelærer. Her var han også skolelærer fra 2008 til 2010.
Læs: Kielsen og Thorning-Schmidt fordømmer terroraktionen
Læs: Vittus Qujaukitsoq signerer i kondolence-protokol
I april 2014 udkom Ahmed Akkaris bog ’Mit farvel til islamismen’, hvor han giver sit billede af, hvad der foregik bag kulisserne under Muhammed-krisen, der begyndte i september 2005, da Jyllands-Posten bragte 12 tegninger af profeten Muhammed. Tegninger, som i øvrigt også har været bragt i Mediehuset Sermitsiaq.AG’s to landdækkende aviser, Atuagagdliutit/Grønlandsposten og Sermitsiaq.
Læs hele Ahmed Akkaris kronik ’Ytringsfrihed med ansvar’ i ugens Sermitsiaq. Køb avisen her: