Akkari: Kom til Grønland

Grønlands nok mest kendte lærer i disse dage Ahmed Akkari skriver et åbent brev, at han har ren samvittighed og vil fortsætte sit arbejde i Narsap Atuarfia.

Ahmed Akkari blander sig nu i debatten.

Ahmed Akkaris ankomst til Grønland er den mest kommenterede artikel på Sermitsiaqs hjemmeside i disse dage. Den er blevet kommenteret 143 gange indtil torsdag siden historien blev publiceret mandag eftermiddag.

Nu kommer Ahmed Akkari med et indlæg til debatten, hvor han understreger, at han ikke er flygtet til Narsaq.

– De mener vel ikke, at skolen har ansat mig hvis påstandene om min fortid er så utvetydige, som de fremsættes? Det er intet mere end et tomt postyr at komme efter, og som allerede er forbigået af mere seriøse mennesker, skriver Ahmed Akkari i et åbent brev.

Han siger, at han ikke fortrudt for sin beslutning om at komme til Grønland og fortæller, at han har fået en god modtagelse i Narsaq.

– Jeg kalder folk fra alle lande til at komme til Grønland for at opleve, hvad det vil sige at møde et andet menneske - og at møde det med et sind,der er lige så hvidt og skinnende rent, som den indlandsis, der dagligt er symbol for, hvordan vi bør rense vores indre for had og tilsmudset motivation, siger Ahmed Akkari.

Du kan downloade Ahmed Akkari's åbne brev til højre som også bliver omtalt i fredagens udgave af Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS