Aki: Har man været ligeglad med danske statsborgere i Grønland?

Selvom Aki-Mathilda Høegh-Dam (S) er nyvalgt og til og med det yngste medlem af Folketinget, så holdt det hende ikke tilbage, da hun skulle holde sin jomfrutale under Folketingets åbningsdebat.

Stemmen dirrede en smule i starten, men stemmeføringen blev hurtigt mere sikker.

Hun talte i et klart sprog om både vejen mod selvstændighed og de skygger som historien i hendes øjne kaster over nutiden.

- Jeg blev født 1996, 17 år ind i hjemmestyret. Jeg var 12 år gammel da vi fik selvstyre. Og alligevel, oplever jeg som en ung grønlænder, som folketingsmedlem, stadig kolonitidens efterslæb. Vi er, på godt og ondt, alle et produkt af kolonitiden, sagde hun fra talerstolen.

- For selvom jeg ikke var statsborgerskabsløs som min bros far, da han blev født, og selvom jeg var den første årgang som ikke gik i segregerede klasser som mine forældre, søskende, hele min familie gjorde, er jeg alligevel vokset op med eftervirkningerne af kolonitiden. For uanset hvor meget man benægter fortiden, er den med til at forme vores fremtid.

Ligeløn

Hendes primære fokus var dog netop på fremtiden.

- Grønland er på vej mod selvstændighed, hvilket kan styrke eller svække samarbejdet med Danmark, alt efter hvorledes vi opfatter denne rejse.

- Og nu er det op til os sammen at vælge om den svækkede tillid, der er mellem Danmark og Grønland forbedres, eller der yderligere skabes en afgrund. Jeg tror på, vi kan gøre det bedre.

Et af hendes konkret mærkesager er, i lighed med folketingskollegaen Aaja Chemnitz Larsen (IA), ligeløn for politi og anstaltsbetjente.

- Jeg bliver træt når jeg mindes, at vi fra Grønland i årtier har kæmpet for lighed, ikke bedre vilkår end andre, men for lighed for politiet og deres lønvilkår. Hvorfor skal det tage så lang tid? Har man simpelthen været ligeglad med de danske statsborgere i Grønland? Det er tid til ændring, sagde Aki-Mathilda Høegh-Dam (S).

Blodets bånd

Trods den skarpe tone i store dele af talen, så understregede hun, at selvstændighed ikke handler om at opbygge modsætninger mellem Danmark og Grønland.

- Blodets bånd knytter os til Danmark, og derfor vil den fremtidige stat grønlandske stat i langt højere grad, have stærke og varme relationer til den danske stat uanset selvstændighed. Men det indebærer at vi i salen, retter op på uligheden, gør samarbejdet ligeværdigt.

Hun ser det i den forbindelse som et positivt tegn, at Danmark har bevilliget akuthjælp til børnene i Tasiilaq.