Aki-Matilda: Diplomati er vigtig med arktiske naboer

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er i Washington, hvor hun har holdt møde med det nyvalgte kongresmedlem Mary Peltola, der har Yupik-baggrund. Deling af erfaringer kan udbygges via flere fora, siger folketingsmedlemmet.

Aki-Matilda Høegh-Dam, S, holdt møde med kongresmedlem Mary Peltola, der er af oprindelige folks afstamning.

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har holdt møde med det nyvalgte kongresmedlem i Repræsentanternes Hus, Mary Peltola, der har en yupik-baggrund.

Det nyvalgte medlem er demokrat, og er det første medlem i kongressen som har baggrund fra de oprindelige folk.

- Jeg ser et stort potentiale i et eventuelt samarbejde og dialog med Mary Peltola. Grønland og Alaska har mange ligheder i både natur, kultur og geografien. Og vi kan som lande spejle i hinanden og hente inspiration, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun hæfter sig ved, at lande med mange ligheder kan hente inspiration og lykkes med samme tiltag, især når kulturen er den samme.

- Vi kan måske begynde at hente mere inspiration af hinanden, end hente inspiration fra vestlige lande, som er sværere for os at sammenligne med, siger hun.

Fiskeri og mobilisering

Aki-Matilda Høegh-Dam (S) har holdt møde med kongresmedlem Mary Peltola torsdag den 15. september. Vidensdeling omkring fiskeri og arbejdskraftsmobilitet blev drøftet under mødet.

- I Alaska er der en speciel måde at engagere de unge på omkring fiskeri. Når de unge får mere medindflydelse og mere ansvar i forhold til fiskerierhvervet, så er der mindre sociale udfordringer i området. Det synes jeg er en god ting at bruge som inspiration for at se, om samme metode vil virke i vores land, siger Aki-Matilda.

Selvom folketingsmedlemmer ikke direkte har indflydelse på de to ting i Grønland, så synes Aki-Matilda Høgh-Dam, at det er en god ting, at oprindelige folks parlamentarikere holder kontakten på tværs af landegrænser.

Både folketingsmedlemmet og kongresmedlemmet arbejder i et andet land med en anden kultur for deres land.

- Uanset hvilket politiske fora man arbejder i, så er det vigtigt, at man altid skaber kontakt til parlamentarikere. Samarbejde og god dialog er altid godt, og skal udbygges, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun er i Washington og New York i forbindelse med en orienteringsrejse sammen med andre folketingsmedlemmer.

Powered by Labrador CMS