Aki-Matilda Høegh-Dam er klar til kamp om formandsposten

Nu er det officielt. Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er parat til at stille op som formand for Siumut. Siumut Kuummiut har i samme ombæring meddelt at lokalafdelingen enstemmigt bakker op om hendes kandidatur.

Offentliggjort

Ifølge Siumuts vedtægter er det partiets lokalafdelinger, som bestemmer, hvem der kan stille op til formand og til hovedbestyrelsen i partiet.

Partiets folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam offentliggjorde søndag sin beslutning om at stille op som formand for partiet, hvis partiets lokalafdelinger vil bakke op om hendes kanidatur.

Mikkel Boassen har på vegne af partiets lokalafdeling i Kuummiut allerede bekræftet deres opbakning til hendes kandidatur. Dermed er der nu banet vej for at hun kan stille op som formand.

Opbakning fra baglandet

Stemmer ved eneste valg

Aki-Matilda Høegh-Dam er født 17. oktober 1996
2019: Valgt til folketinget med 3.475 stemmer
2022: Valgt til Folketinget med 6.670 stemmer

Aki-Matilda Høegh-Dam fortæller i sit opslag, at hun har fået mange opfordringer til at stille op som formand, og at hun efter nøje overvejelser nu har besluttet at stille op. Ikke for egen vindings skyld, men for samfundets skyld og for udviklingens skyld, begrunder hun sit kandidatur.

Siumut Kuummiut er således den første lokalafdeling der giver sin opbakning til hendes
kandidatur.

Aki-Matilda Høegh-Dam skal kæmpe mod Kim Kielsen om formandsposten og Erik Jensen har bebudet, at han er klar igen, hvis han har lokalafdelingernes opbakning.

”Varme stole” – ikke for enhver pris!

Aki-Matilda Høegh-Dam bebuder i sit opslag, at hun som formand, hvis hun bliver valgt, ikke vil arbejde bag lukkede døre, men at hun vil være lydhør overfor partiets bagland og ikke mindst alle borgere:

- Jeg skal blankt erkende, jeg ved ikke alt. Det er jer der ved, hvad der bevæger sig i jeres
nære omgivelser og jeg vil lytte til jer. Mit arbejde skal tage udgangspunkt i jeres input, og
vi skal ikke beholde ”varme stole” for enhver pris, og borgere skal ikke lide under for disse
stoles skyld, begrunder Aki-Matilda Høegh-Dam blandt andet.

Adspurgt om hun dermed signalerer, at hun som partiformand, såfremt hun bliver valgt også er parat til at give slip på koalitionssamarbejdet med Inuit Ataqatigiit, svarer Høegh-Dam at det ikke skal fortolkes som en skilsmisseerklæring, men at der er alt for stort gab mellem befolkningen og den førte politik:

- Vi politikere skal ikke sætte bremse for befolkningens ønsker. Der er i dag alt for stor
afstand mellem de politiske ambitioner og befolkningens ønsker. Det er befolkningen, der
har magten og vi politikere skal respektere det og arbejde derfra, svarer Aki-Matilda
Høegh-Dam.

Hun siger, at befolkningen er langt mere klar til at tage skridt i forhold til politikerne og at politikerne dermed også har en bremsende effekt.

Klar til at forlade folketinget

Sermitsiaq.AG har spurgt Aki-Matilda Høegh-Dam om hun er parat til at give slip på
sit arbejde i folketinget.

- Ja, jeg er parat til at tage ansvar herhjemme, hvis det er det partiet ønsker, svarer Aki-
Matilda Høegh-Dam.

Powered by Labrador CMS