Gå til hovedindhold

Aka Hansen vinder børnefond-pris

Filmskaber og aktivist Aka Hansen vinder PlanBørnefondens "Pigepris 2023" for at fremme ligestilling mellem kønnene gennem formidling af grønlandsk kultur og historie, meddeler fonden.

Filmskaber Aka Hansen vinder Pigeprisen foran overlæge Henriette Svarre Nielsen og Ida Lissner og Nicole Jonasson, der står bag tech-netværket SOFTER.

De tre kandidater er udpeget af en jury bestående af 12 debattører, meningsdannere og erhvervsfolk. Siden har offentligheden stemt på kandidaterne på PlanBørnefondens hjemmesiden, hvor Aka Hansen fik flest stemmer.

Det skriver PlanBørnefonden i en pressemeddelelse.

Vigtigt at inkludere

Fonden lægger vægt på, at Aka Hansen gennem sine film og dokumentarer forsøger at nuancere billedet af Grønland og give et talerør til kvinder og minoriteter.

- I sin aktivisme tager Aka Hansen derfor afsæt i grønlandsk kultur og viser blandt andet, hvordan kvinder altid har spillet en ledende rolle i hele det grønlandske samfund til inspiration for andre, skriver PlanBørnefonden.

Det er vigtigt, at vi lytter til kvinder og minoriteters stemmer og indsigter, mener Aka Hansen:

- Når vi ikke inkluderer kvinder og minoriteter, der ligger inde med vigtig viden for vores fremtid, så spænder vi ben for os selv, udtaler Aka Hansen i forbindelse med prisuddelingen.

20.000 kr. følger med prisen

Pigeprisen blev uddelt på Sigurdsgade i København torsdag, hvor omkring 300 mennesker var mødt op til arrangementet.

Med prisen modtager Aka Hansen 20.000 kr. fra Tuborgfondet.

Det er sjette år i træk, at PlanBørnefondens Pigepris blev uddelt. Prisen gives til en person eller organisation, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme ligestilling.

Ifølge PlanBørnefondens hjemmeside arbejder fonden med at støtte børn og unge i mere end 50 af verdens fattigste lande gennem hele deres opvækst.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER