Air Greenland: Vi vil have servicekontrakterne tilbage

Air Greenland arbejder på at indsætte moderne og tidssvarende helikoptere i nye servicekontrakter

Helikopterne Bell 212 er efterhånden blevet pensionsmodne og vil blive erstattet af nye helikoptertyper i forbindelse med arbejdet for at genvinde servicekontrakterne for passagertrafik

Administrerende direktør for flyselskabet Air Greenland A/S, Jacob Nitter Sørensen er ikke i tvivl; selskabet går helt sikkert ind i kampen om at vinde helikopterruterne i Syd- og Nordgrønland tilbage fra Disko Line, når servicekontraktperioden udløber 21. december 2020.

Det skriver Sermitsiaq.

- Disko Line har servicekontrakter i Nord-og Sydgrønland, hvor Air Greenland i denne kontraktperiode er chartret af Disko Line til at operere helikopterruterne – det de er disse kontrakter vi går efter at vinde tilbage, og til den tid vil vi igen byde ind med nyere helikoptere. Bell 212 er operationelt et billigere alternativ end tilsvarende nyere helikoptere, men 212’erne er af ældre dato og tiden er ved at løbe fra den.

- Derfor vil Air Greenland ved næste udbudsrunde udelukkende byde ind med nye helikoptere, og så er det jo så op til kontraktforhandlinger, hvad der kan man så blive enige om, sagde Air Greenlands administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen, under seminaret om Narsarsuaqs fremtid umiddelbart før valget blev udskrevet.

Læs hele historien i avisen Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i morgen, fredag. Men allerede nu kan du købe avisen her:

Powered by Labrador CMS