Air Greenland redder påsketrafikken

Air Greenland har sat alle ekstra ressourcer ind for at transportere de passagerer, der ellers risikerer at strande som følge af Sarfak Ittuk´s forsinkelse.

Air Greenland har lavet fartplanen om i dagene omkring påske.

Arctic Umiaq Line´s eneste skib var i denne uge ude for et mindre uheld i Nordsøen på vej til Grønland, der medfører at skibet bliver cirka 14 dage forsinket.

Da det står klart at skibet ikke vil kunne nå at blive klar til at sejle i henhold til oprindeligt planlagt har Air Greenland udarbejdet en ekstraordinær fartplan, der kan løfte de mange passagerer som havde planlagt at skulle sejle i påsken, heriblandt de mange sportsudøvere, der har planlagt GM.

Det har kunnet lade sig gøre uden at skulle omlægge den øvrige flytrafik ved at tage blandt andet søndage i brug.

De strandede sportsfolk kan desuden rejse på Air Greenlands særlige GIF-priser for at sikre, at arrangementerne kan blive gennemført.

Powered by Labrador CMS