Air Greenland: Derfor har vi haft aflysninger

Dårligt vejr er den primære grund til, at Air Greenland har fået stor kritik af borgere i især Sydgrønland, forklarer det nationale flyselskab

Christian Keldsen er kommerciel direktør i Air Greenland. Foto: Jørgen Chemnitz
Christian Keldsen er kommerciel direktør i Air Greenland. Foto: Jørgen Chemnitz Jørgen Chemnitz Christian Keldsen er kommerciel direktør i Air Greenland. Foto: Jørgen Chemnitz Jørgen Chemnitz Christian Keldsen er kommerciel direktør i Air Greenland. Foto: Jørgen Chemnitz Jørgen Chemnitz

Efter månedens massive kritik fra borgere og politikere som følge af den ændrede trafikstruktur, hvor især helikoptertypen Bell 212’s overtagelse efter udfasningen af helikoptertypen S-61 i Sydgrønland har valgt utilfredshed, ønsker Air Greenland at gå i rette med KNR, som ifølge flyselskabet er kommet med mistolkninger i forbindelse med antallet af aflysninger.

- Det er sandt, at vi i Sydgrønland har haft en del aflysninger i starten af i år, men at vi som fremført i Qanorooq skulle have aflyst 87 procent af flyvningerne, er der ikke hold i. Vejret i Sydgrønland har bestemt ikke været med os, og vi har desværre også været udsat for tekniske problemer i to dage, hvilket også har haft indflydelse på frekvenserne. Men det bør nævnes, at man efter tre-fire uger med ustabilt vejr ikke kan udlede, at Bell 212-helikopterne ikke kan bruges til flyvninger i Grønland, siger Christian Keldsen, kommerciel direktør i Air Greenland.

I forhold til 2012 er der ifølge Air Greenland 24 procentpoint flere aflysninger ud af Nanortalik, når man sammenligner Bell 212’s flyvninger fra 1. til 24. januar med S-61-flyvninger ud fra samme sted i tilsvarende periode i 2012.

Air Greenlands tal viser videre, at der 13 procentpoint flere aflysninger ud af Narsaq og 8 procentpoint flere aflysninger ud af Qaqortoq. Omvendt er der i lignende periode i år 9 procentpoint færre aflysninger ud af Narsarsuaq.

Læs "Air Greenland erkender Bell 212-problemer"

Vindstyrkerne har været ekstreme
- Der er høj fokus på afvikling af trafik i henhold til fartplanen med koordinationsmøder mellem stationerne, driftscenteret i Nuuk og operationsafdelingen om hver situation. Aflysningerne er hovedsageligt vejrbetingede. Set i lyset af sidste års aflysningsstatistik er det ikke vurderingen, at irregulariteten kan nedbringes væsentligt operationelt. Der er højt fokus på at sikre en hurtig opsamling i tilfælde af aflysninger og udsættelser. Dette gøres som nævnt ved tæt dialog mellem relevante afdelinger, samt tilførsel af de nødvendige ressourcer i form af back-up kapacitet, forklarer Christian Keldsen.

- Aflysningerne er som nævnt mest vejrbetingede, men for at afbøde effekterne mest muligt har vi flere gange indsat en AS350 i forbindelse med distriktsbeflyvningen, så en Bell 212 kunne frigøres til ren rutedrift for at samle op på de forsinkede og aflyste flyvninger, uddyber kommerciel direktøren i Air Greenland og fremhæver, at vindstyrkerne har været ekstreme, og at skydækket og sigten også har spillet ind.

Powered by Labrador CMS