Afviser udmeldelse af IWC

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist afviser knaster mellem Udenrigsministeriet og Nuuk

Kuupik Kleist afviser udmelding fra IWC . Foto: Arktis Media

Store hvaler fanges på basis af videnskabelig principper. Det fastslog formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist under pressemødet sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag.

- Vi har ikke overvejet at melde os ud af IWC, vores hvalfangst i Grønland er baseret på de videnskabelige principper. Og vi vil fortsat samarbejde med udenrigsministeriet omkring hvalfangsten, siger Kuupik Kleist.

Afviser knaster

Kuupik Kleist afviser også knaster mellem udenrigsministeriet og Nuuk, som danske medier de sidste par uger har skrevet om.

- Vi har lige holdt møde sammen med den danske regering og udenrigsministeren var også med under mødet. Der er ingen problemer, siger Kuupik Kleist.

- Vi vil tværtimod styrke det kommende samarbejde omkring hvalfangst, siger formanden for Naalakkersuisut.

Udenrigsministeriet og Departementet for Fangst- og Fiskeri er i gang med at skrive et fællesbrev til IWC, som beskriver Grønlands forøgelse af hvalkvoten fra 211 til 221.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist holdte tidligere i dag et møde i statsministeriet, hvor dagsordenen lød på udenlandsk arbejdskraft, Storskalaloven og IWC.

Powered by Labrador CMS