Gå til hovedindhold

Aftale om Kangerlussuaq: KAIR frygter for økonomien

Aftalen mellem Naalakkersuisut og forsvarsminister Trine Bramsen om fortsat brug af Kangerlussuaq til civile fly skaber usikkerhed om driftsøkonomien i Kalaallit Airports, der skal drive de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Bevarelse af Kangerlussuaq som en international lufthavn, der fortsat kan anvendes af civile fly, risikerer at svække økonomien i Kalaallit Airports, KAIR.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Johannus Egholm Hansen, bestyrelsesformand for Kalaallit Airports forklarer, at civil trafik til og fra Kangerlussuaq kan betyde, at beregninger bag lufthavnsprojektet ikke holder stik.

- Det er klart, at man skaber tvivl om passagerprognosernes holdbarhed for de to nye lufthavne. Dermed skaber man også tvivl om de økonomiske forudsætninger i Kalaallit Airports holder.

Han tilføjer dog, at det er helt afhængig af i hvilket omfang rute- og charterfly rent faktisk vil benytte Kangerlussuaq efter 2023.

Samtidig er det uklart, hvad aftalen om Kangerlussuaq betyder for hele samfundsøkonomien. I den samfundsøkonomiske analyse, der ligger til grund for lufthavnspakken, er der udelukkende regnet på modeller, hvor Kangerlussuaq enten nedgraderes til en heliport eller til en 1.500 meter bane. Scenariet, hvor man bevarer lufthavnen som atlantlufthavn, er der ikke offentliggjort nogen økonomisk analyse af.

Du kan læse mere om KAIRs vurdering af den nye situation i avisen Sermitsiaq, som også har yderligere baggrund og analyser om aftalen om Kangerlussuaq. Du kan få adgang nedenfor:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER