Afsmeltningen af indlandsisen er accelereret kraftigt

Indlandsisen på Grønland smelter med den firedobbelte hastighed sammenlignet med for 15 år siden. Det viser et nyt studie, som DTU Space har bidraget til.

Gletsjeren ved Kangerlussuaq er blandt de områder, hvor afsmeltningen af indlandsisen er accelereret

Omfattende målinger fra rummet og nede på Grønlands grundfjeld dokumenterer, at der sker kraftige forandringer i isdækket over Grønland. Det skriver DTU Space på sin hjemmeside.

Mens der i 2003 forsvandt 111 km) is per år, var dette tal 10 år senere næsten firedoblet til 428 km3 om året. Og det er enorme mængder – 1 km3 svarer til et stykke is, der måler 1x1x1 kilometer. Så det er cirka 100 til 400 af den slags kæmpe isterninger, der er forsvundet hvert år og blevet til store mængder vand i verdenshavene.

Tidligere smeltede indlandsisen især i de nordvestlige og sydøstlige dele af Grønland. Her accelereres afsmeltningen af store gletsjere, når hav og vejr påvirkes af stigende temperaturer i Jordens atmosfære. Men det nye studie påviser, at der nu kan observeres et accelererende tab af is også i det sydvestlige Grønland, hvor der ikke er gletsjere. Årsagen er påvirkning fra atmosfæren.

- Det er markante og overraskende forandringer, vi ser i det mønster, isen nu smelter med. Foruden de kendte områder med afsmeltning fra gletsjerne i det nordvestlige og sydøstlige Grønland smelter isen nu også i det sydvestlige Grønland. Det er overraskende, og i fremtiden vil smeltevand fra dette område sandsynligvis komme til at levere et stort bidrag til de globale havstigninger, siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space, som har stået for en stor del af den forskning, der nu offentliggøres i tidsskriftet PNAS.

Studiet konkluderer, at der som følge af øget temperatur i Arktis, oftere vil forekomme perioder med kraftig afsmeltning. Det vil primært være den sydvestlige del af Grønland, som kommer til at opleve store ændringer.

Indlandsisen reagerer hurtigt på forandringer

Forskernes arbejde viser også, hvor følsom indlandsisen er overfor forandringer i atmosfæren og havet og dermed vind- og vejrsystemer.

Fra tidligt i 2003 til omtrent midt i 2013 accelererede afsmeltningen af isen fra år til år. Men så i midten af 2013 forandrede billedet sig meget hurtigt. Accelerationen aftog, og isen holdt næsten op med at smelte de næste 12 til 18 måneder. Efterfølgende er afsmeltningen igen accelereret.

- Når klimaforandringerne ændrer på vejrsystemerne, sker forandringerne overraskende hurtigt på indlandsisen. Det kan være i løbet af få måneder, at afsmeltningen accelererer eller aftager, når luften og havene opvarmes eller afkøles. Så i takt med at temperaturen i atmosfæren nu fortsætter med at stige, vil vi se øget afsmeltning med det samme, siger Shfaqat Abbas Khan.

Indlandsisen monitoreres via satellitter kombineret med data fra 57 GPS-stationer, der måler direkte på grundfjeldet i Grønland, hvor meget det hæver sig, når isen oven på smelter. På den måde kan tabet af is beregnes meget præcist.

Typisk er det de store grønlandske gletsjere, der smelter. Blandt andet fordi det dels bliver varmere inde over land, og dels fordi øgede mængder varmere havvand trænger ind og øger afsmeltningen, der hvor gletsjerne møder havet. I det sydvestlige Grønland er det varmere luft over land, der driver afsmeltningen.

Flere effekter spiller ind på klimaet.

Grønland og Arktis påvirkes af et fænomen kaldet den Nordatlantiske oscillation (NAO), som giver ændringer i klimaet fra år til år som følge af variationer i atmosfæriske højtryk og lavtryk. Og når de generelle klimaforandringer med højere temperaturer falder sammen med perioder, hvor NAO også medfører temperaturstigninger, så går det ekstra stærkt.

- Årsagen til, at vi ser så massiv afsmeltning i de her år, er at den midlertidige opvarmning fra NAO falder sammen en mere stabil global opvarmning. For 30 år siden var de to effekter ikke store nok til at accelerere afsmeltningen. Omkring 2000 nåede iskappen et tipping-point, så den nu smelter langt hurtigere end gennemsnittet for 1950 til 2000, siger professor Michael Belvis fra Ohio State University, som er ledende forfatter til det nye studie.

Forskningen er sket i et internationalt samarbejde anført af Ohio State University med DTU Space som en væsentlig bidragyder.

Undersøgelserne er baseret på data fra NASA’s GRACE klimasatellitter kombineret med data fra 57 GPS-stationer i Grønland kaldet GNET. Mens GRACE-satellitterne giver et overordnet billede af ismasserne fra rummet, leverer GNET målinger direkte fra grundfjeldet i Grønland.

Powered by Labrador CMS