Gå til hovedindhold

Afslag til Greenland Minerals er klar

Naalakkersuisut har sendt et udkast til afslag om udvindingstilladelse ved Kuannersuit i høring hos Greenland Minerals. Selskabet er alt andet end tilfredse med fremdriften i processen, mens de sideløbende forsøger at stable en voldgift på benene mod staten og Selvstyret.

Historien, eller slaget om man vil, om Kuannersuit, fortsætter, sideløbende med, at selskabet forsøger at køre en voldgiftssag mod Selvstyret.

Mens Greenland Minerals forsøger at stoppe processen om en afgørelse på deres ansøgning om en udvindingstilladelse på Kuannersuit, hvor de primært ønsker at udvinde sjældne jordarter med uran som biprodukt.  

Naalakkersusiut forsøger på den anden side at få sagen afsluttet. I denne uge har Departement for Råstoffer og Justitsområdet fremsendt et udkast til et afslag om en udvindingstilladelse til Greenland Minerals, som selskabet i udgangspunktet har fire uger til at komme med bemærkninger til.

Første afslag er givet

Greenland Minerals har den 21. juli fået afslag i Voldgiftsretten på ønsket om at stoppe processen med afgørelse på ansøgningen om efterforskningstilladelde ved Kuannersuit, og det har altså givet naalakkersuisut mulighed for at sende deres udkast til afgørelsen med et afslag i høring hos selskabet.

Greenland Minerals skriver på sin hjemmeside at afslaget beror på at ansøgningen om udnyttelsestilladelse ikke kan imødekommes, fordi det ville indebære udnyttelse af malm, der indeholder mere end 100 ppm uran.

Den udlægning bekræfter departementschefen i Departement for Råstoffer og Justitsområdet, Jørgen Hammeken Holm, overfor Sermitsiaq.AG.  

Departementet er fortrøstningsfulde 

Selskabet skriver ligeledes, at de er skuffet over naalakkersuisuts handlinger i forbindelse med udkastet til beslutning på det grundlag, når anvendelsen af den nye uranlovgivning netop er et af spørgsmålene i voldgiften.

- Derudover har regeringen truffet beslutningen på trods af, at nogle af kravene til en udnyttelsestilladelse forbliver udestående, specifikt mangler færdiggørelsen af ​​hvidbøgerne og Impact Benefit-aftalen (samarbejdsaftalen)

Departement for Råstoffer oplyser til Sermitsiaq.AG, at de i første omgang forsøger at få afvist voldgiftssagen fuldstændigt. Hvis ikke det lykkedes, skal de i gang med at argumenterer mod Greenland Minerals klager over processen og udkastet til afgørelsen om et afslag på udvindingstilladelsen.

- Vi er overbevist om, at den bliver afvist, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, lyder det fra Jørgen Hammeken Holm.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER