Afgift skal finansiere barselsorlov
Virksomheder skal fremover betale en såkaldt arbejdsmarkedsafgift, hvor pengene kommes i en barselsfond. Fonden vil sikre længere barselsorlov og bedre ligestilling på det private arbejdsmarked, vurderer Naalakkersuisut.
Kvinder i den fødedygtige alder skal ikke fravælges på det private arbejdsmarked, fordi det er en stor udgift for virksomheden, hvis kvinderne skal føde og holde orlov.
En ny solidarisk barselsfond, som alle virksomheder skal betale til, betyder nemlig, at virksomhederne får størstedelen af lønudgiften refunderet af barselsfonden.
Fonden er et vigtigt element i to omfattende lovforslag fra Naalakkersuisut, som skal behandles på efterårssamlingen. Det ene forslag ændrer på reglerne for afholdelse af barselsorlov, og det andet forslag indfører en afgift, der skal finansiere en barselsfond.
Forslagene har til hensigt at forbedre barselsvilkårene for især kvinder på det private arbejdsmarked.
Privatansatte får ret til løn
Ændringer betyder blandt andet følgende:
- Alle privatansatte får ret til løn i orlovsperioden.
- Når en privatansat går på orlov, har arbejdsgiveren ret til at få refusion fra barselsfonden for udgifter til løn til den ansatte, der er på orlov.
- Forlængelse af orlov før fødslen med 2 uger til i alt 4 uger.
- Indførsel af ret til fravær for kvinder, der henvises til at føde uden for deres hjemsted.
- Indførsel af ret til fravær i 4 uger for forældre, der mister et barn under orloven.
- Forbedring af retsstillingen for forældre af samme køn.
Gennemføres lovgivningen skal alle landets virksomheder fremover betale en såkaldt arbejdsmarkedsafgift. Afgiften vil hvert år blive fastsat på finansloven, så afgiften passer til udgifterne i barselsfonden.
Det første år ventes afgiften at blive på to promille af den samlede lønsum, hvilket svarer til 19 mio. kr.
Sløjfer modregning
Derudover vil Selvstyret bidrage til fonden med et årligt beløb, der svarer til, hvad Selvstyret i dag bruger på barselspenge til privatansatte. Det vurderes at være cirka 21,6 mio. kr. i 2022, når ordningen er fuldt indfaset.
Lovforslaget sløjfer bland andet en regel om, at en eventuel lønudbetaling under barsel til privatansatte modregnes i barselsdagpengene fra det offentlige.
Den ændring vil gøre det væsentligt billigere for arbejdsgiverne af tilbyde fuld løn under barsel.
Offentligt ansatte omfattes ikke
Ifølge bemærkningerne til forslaget har en stor del af de offentligt ansatte ret til løn under orlov i henhold til deres overenskomst. Derfor omfatter barselsfonden ikke offentligt ansatte:
- Offentligt ansatte, herunder ansatte ved den danske stat, omfattes ikke af retten til løn under orlov, men opretholder ret til barselsdagpenge, såfremt de ikke er dækket af ret til løn i henhold til overenskomst eller øvrige ansættelsesforhold, står der i bemærkningerne.