Gå til hovedindhold

Afbud til Island Games: Det er mega øv!

Den grønlandske deltagerliste til Island Games, der afvikles i Gibraltar, var i forvejen historisk lav og reduceres nu yderligere.

Island Games, der starter på lørdag og slutter den 12. juli, bliver ikke repræsenteret i disciplinen cykling, og deltagerlisten tæller således kun 21 deltagere fra Grønland.

Det er Christian Keldsen, der må bide i det sure æble og melde afbud.

- Det er mega øv, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq.AG.

To års målrettet træning

Han har i to år trænet og set frem til at deltage i såvel cykelløbet, en enkeltstart på cirka 40 kilometer, og triathlon som består af 1,5 kilometers svømning, 40 kilometers cykling og 10 kilometers løb.

- Jeg havde glædet mig til Gibraltar, som skulle være min sidste store konkurrence. Jeg blev imidlertid opereret i knæet før jul sidste år og har siden genoptrænet. Jeg må imidlertid erkende, at smerterne efter en konkurrence er så store, at jeg har valgt at prioritere mit helbred fremfor oplevelsen, siger sportsveteranen, der også deltog i triathlon-konkurrencen i Gotland.

Smerterne efter en konkurrence er så stærke, at han simpelt hen ikke kan gå på sine ben.

Kroppen for slidt

- Min krop er simpelt hen blevet for slidt, må jeg erkende, siger Christian Keldsen, der har haft fornøjelsen af at blande sig blandt de 10 bedste i de konkurrencer, som han har stillet op i.

LÆS OGSÅ: Her er deltagerne ved Island Games
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER