Ældre demonstration i Narsaq

I anledning af den internationale ældredag den 1. oktober, havde en gruppe ældre mennesker lavet en demonstration.

De ældre i Narsaq demonstrerede i anledning af den internationale ældredag.
Demonstranterne blev modtaget af Narsaqs borgmester, Kista P. Isaksen foran kommunen.
Tidligere landstingsmedlem og borgmester i Narsaq, Agnethe Nielsen, var talsmand for demonstranterne.
Demonstranterne blev modtaget af Narsaqs borgmester, Kista P. Isaksen foran kommunen. Tidligere landstingsmedlem og borgmester i Narsaq, Agnethe Nielsen, var talsmand for demonstranterne. De ældre i Narsaq demonstrerede i anledning af den internationale ældredag. Demonstranterne blev modtaget af Narsaqs borgmester, Kista P. Isaksen foran kommunen. Tidligere landstingsmedlem og borgmester i Narsaq, Agnethe Nielsen, var talsmand for demonstranterne. De ældre i Narsaq demonstrerede i anledning af den internationale ældredag. Demonstranterne blev modtaget af Narsaqs borgmester, Kista P. Isaksen foran kommunen.

Demonstrationen gik fra de ældres værested, til kommunekontoret, hvor borgmester Kiista P. Isaksen ventede med kaffe, te og småkager i kommunehaven.

De ældre fremførte deres bekymring for om ældre-politikken i den nye sydgrønlandske storkommune ville føre til forringelser for de aldrende indbyggere i Narsaq.

Her kunne borgmesteren fortælle at hun ville fremsende den nye storkommunes ældre-politik til demonstrationens talsmand, tidligere landstingsmedlem, og mangeårige borgmester i Narsaq, fru Agnethe Nielsen.

Demonstranterne udtrykte glæde over at alderspensionen for nylig er blevet forhøjet, men gav udtryk for at denne forhøjelse allerede er udhulet af de stadigt stigende fødevarepriser, huslejestigninger, og dyrere olie til opvarmning.

De foreslog derfor at indkomstskatten af deres pension evt. kunne nedsættes, for at kompensere for prisstigningerne.

De gav endvidere udtryk for en velbegrundet frygt for at gå yderligere ned i pensionen, idet rådigheds-beløbet til ældre skal udlignes i de tre gamle sydgrønlandske kommuner, når den nye storkommune bliver en realitet om få måneder.

Rådigheds-beløbet for enlige pensionister i Narsaq, er lige nu på 4.200, kr., mens det i Qaqortoq er på 3.000, kr., og i Nanortalik er helt nede på 2.750, kr.

De ældre frygter derfor en alvorlig nedgang i pensionen til næste år, og derved få en mærkbar levevilkårs-forringelse, måske med over 1.000, kr. pr. måned.

Borgmesteren kunne desværre ikke berolige dem, da forhandlingerne i overgangsudvalget endnu ikke var færdige, men lovede at videregive deres ønsker til overgangsudvalget.

Powered by Labrador CMS