Gå til hovedindhold

Ældgammel hundelort sladrer om menneskets forhold til slædehunden

For første gang har forskere kortlagt proteiner i gamle, frosne hundelorte, der blandt andet afslører hundens kost i detaljer.

I kortlægningen af fortiden fokuserer forskere ofte på studier af mennesker. Men man kan også lære meget om vores forfædre ved at se på de dyr, de levede iblandt. Det ses blandt andet i et nyt studie, der har set nærmere på en gammel slædehundelort fra en

boplads for ét af Alaskas oprindelige folk, Yup’ikerne. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne har analyseret proteinerne i lorten, der viser, hvad de fik at spise af deres herrer.

Hunde levede af lakserester

Studiet er udført af forskere fra Københavns Universitet, University of York, University of Aberdeen og University of British Colombia og er det første forsøg på at kortlægge proteiner i gammel lort.

Analysen viser, at hundene for eksempel har spist laks, hvilket ikke er overraskende i sig selv, men proteinerne viser også, hvilket væv de stammer fra, og derfor hvilke dele af laksen dyrene åd.

Lorten indeholder mest proteiner fra fiskeben og -indvolde.

- Hunde og mennesker har derfor levet af de samme arter, selvom hundene har måttet nøjes med rester, forklarer Anne Kathrine Runge, ph.d.-studerende på GLOBE Institute på Københavns Universitet og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.

Afføring er svær at arbejde med

Da studiet blot har fået brugbare resultater ud af fire hundelorte, bør konklusionerne dog tages med et gran salt. Det mener Martin Røssel Larsen, professor på Syddansk Universitets Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Han påpeger blandt andet, at studiet har været begrænset af en database over proteiner, så de ikke har kunnet identificere en del af proteinerne i lorten.

- Derudover har de brugt et computerprogram til at holde fundne proteiner op mod dem i databasen, og det program har en rimelig stor fejlrate, som de selv skriver i studiet, forklarer han.

Ny teknik har måske bredere muligheder

Spørger man Anne Kathrine Runge, er hun kun ivrig efter at udføre mere forskning og afprøve metoden yderligere.

Forskerholdet er nemlig de første, der har analyseret proteiner i gammel afføring, og det er der gode grunde til:

- Man har ikke kunnet det, fordi lort forgår ret hurtigt og samtidig tiltrækker mange bakterier, der vanskeliggør analysen, forklarer Anne Kathrine Runge.

Men studiet her er muliggjort af en ny teknik, der kan filtrere en stor del af bakterierne i afføring fra.

- Hvis vi kan muliggøre proteinanalyse af rigtig gammel afføring, giver det arkæologien nye muligheder for at afsløre mere af fortiden, siger Anne Kathrine Runge til Videnskab.dk.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER