falske pengesedler

Advarsel: Falske pengesedler i omløb

Falske 100 og 500 kronesedler er i omløb i Ilulissat. Se hvordan du undgår at blive snydt.

To gange siden i mandags har politiet fået anmeldelse om falske pengesedler.

Der er angiveligt tale om meget vellignende fotokopier, hvilket betyder, at de falske pengesedlers serienumre er ens, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om en 100 kroneseddel og en 500 kroneseddel, og politiet advarer mod, at der muligvis er andre sedler i omløb.

Hvis du vil undgå at blive snydt, så tjek serienummeret på de sedler, du modtager. Nummeret ses i nederste højre hjørne under broen.

  • 100 kronesedlen har serienummer: B O152 G
  • 500 kronesedlen har serienummer: A G122 D

Politiet oplyser, at de sedler, som de har fået indleveret, er blegere end de ægte sedler. Samtidig er trykket på en ægte seddel tydeligere.

Politiet i Ilulissat opfordrer borgerne til at være ekstra opmærksomme,og hvis man man modtager en falsk seddel, bedes man omgående kontakte politiet på telefon 70 14 22.

Powered by Labrador CMS