Advarer mod nye sundhedsdistrikter
Reform med fem store sundhedsdistrikter er risikabel, advarer læge.
Kæmpe distrikter virker ikke tiltrækkende på læger og sygeplejersker.
Derfor risikerer politikerne at få svært ved at rekruttere fagligt personale til de fem store sundhedsdistrikter, der indgår i en ny struktur for sundhedsvæsenet.
Sådan lyder advarslen fra distriktslæge Lars Klenow i Qaqortoq i KNR-radioavisen.
- Det store problem er, at det åbenbart er for bredt et område, man beder lægerne om at varetage og det er derfor, der er mange som ikke tør søge stillingerne, siger Lars Klenow.
Han forudser, at sundhedsreformen vil betyde, at patienterne mødes af langt flere forskellige læger og sygeplejersker, end tilfældet er i dag, fordi personalet skal flyves ind fra nabobyerne.
Politikerne i Inatsisartut (landstinget) skal drøfte den kommende sundhedsreform til foråret. Men allerede nu er der to pilotprojekter i region Disko og region Midt ifølge en pressemeddelelse fra naalakkersuisut i december.
Pilotregionerne skal køre frem til 1. januar 2011, hvor den nye struktur træder i kraft for hele sundhedsvæsenet. Erfaringerne fra pilotregionerne skal indgå i arbejdet med planlægningen af den endelige reform.
Grønland er i øjeblikket inddelt i 16 sundhedsdistrikter. Det enkelte sundhedsdistrikt ledes af en chefdistriktslæge sammen med en ledende sygeplejerske og evt. en driftsleder, som alle refererer til en faglig og administrativ ledelse (Sundhedsledelsen) i Nuuk ifølge sundhedsportalen peqqik.gl .
Den nuværende struktur i sundhedsvæsenet er over 80 år gammel.