Danmark

Aavaat synger til Nordisk Råds prisuddeling

Det grønlandske kor skal være med til at uropføre en nordisk hymne

Aavaat-koret fotograferet under en tidligere koncert
Offentliggjort

Det grønlandske kor Aavaat skal sammen med islandske, færøske og danske kor uropføre en nordisk hymne ved Nordisk Råds prisuddeling.

Prisuddelingen finder sted den 1. november i DR's koncerthus i København, hvor i runde tal 100 korsangere vil optræde.

Læs: Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for zombie-bog

Kronprinsen med
Blandt gæsterne ved prisuddelingen vil være kronprins Frederik og mange nordiske og baltiske statsministre og parlamentarikere.

Grønlandske bidrag

  • Det grønlandske bidrag, der er nomineret til litteraturprisen, er Sørine Steenholdts 'Zombiet Nunaat'.
  • Det grønlandske bidrag, der er nomineret til børne- og ungdomslitteraturprisen, er 'Aima qaa schHh!' af Bolatta Silis-Høegh.
  • Det grønlandske bidrag, der er nomineret til musikprisen, er Kunngiitsuuffik (republic) af Uyarakq & Peand-eL.

Tre år undervejs
Den nordiske hymne har været tre år undervejs og er skabt af forfatteren Kim Leine og komponist Sunleif Rasmussen til ære for det nordiske fællesskab.

Aavaat har især haft et godt samarbejde med det færøske kor Húsakórið, hvor korene har haft flere øveaftener sammen, oplyser det grønlandske kor.

Powered by Labrador CMS