pilluarit

Aasiammioq høster medaljer ved VM i langrend for oldgirls

Karen Mina Clasen fra Aasiaat har hentet hele fire medaljer ved VM i langrend for oldgirls i Rusland. Se billeder

Karen Mina Clasen under medaljeoverrækkelsen efter hun blev nummer to. Hun stillede op for Danmark
Det blev til i alt fire medaljer til Karen Mina Clasen ved VM
Karen Mina Clasen med 'Erfalasorput'
Det blev til i alt fire medaljer til Karen Mina Clasen ved VM PrivatfotoKaren Mina Clasen med 'Erfalasorput' PrivatfotoKaren Mina Clasen under medaljeoverrækkelsen efter hun blev nummer to. Hun stillede op for Danmark PrivatfotoDet blev til i alt fire medaljer til Karen Mina Clasen ved VM PrivatfotoKaren Mina Clasen med 'Erfalasorput' PrivatfotoKaren Mina Clasen under medaljeoverrækkelsen efter hun blev nummer to. Hun stillede op for Danmark PrivatfotoDet blev til i alt fire medaljer til Karen Mina Clasen ved VM Privatfoto

Tre sølvmedaljer og en enkelt bronzemedalje.

Det er, hvad Karen Mina Clasen fra Aasiaat hentede hjem fra VM i langrend for landsgrendsløbere over 60 år, der blev afholdt i Rusland.

Det er ikke for første gang, hun deltager ved VM for oldgirls.

- Jeg har kun misset to verdensmesterskaber for oldgirls siden 1998. Men det er første gang, at jeg vinder en medalje i de individuelle konkurrencer. Jeg har trænet hårdt op til dette VM, og jeg er meget stolt og overrasket over mine resultater, fortæller Karen Mina Clasen til Sermitsiaq.AG.

Sidste gang
På trods af, at hun har hentet flere medaljer ved VM, har hun besluttet sig for, at dette VM bliver hendes sidste.

- Jeg har fået flere venner fra forskellige lande, der også deltager ved VM hvert år. Jeg har ellers lyst til at deltage ved VM hvert år, men det er dyrt at rejse. Jeg har derfor besluttet mig for, at dette er mit sidste VM, siger Karen Mina Clasen.

Hun skal sammen med de andre grønlandske deltagere, Hans Rafaelsen, Merete Clasen og Jette Dorph deltage ved afslutningsceremonien fredag, og tager hjem til Aasiaat på mandag.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS