Årets idrætsdag i Nuuk

Idrætsforeninger og borgere inviteres til at markere årets idrætsdag den 6. januar i Godthåbhallen i Nuuk.

Årets Idrætsdag i 2009. Foto: Leiff Josefsen.

Hellig tre kongers dag, onsdag den 6. januar fejres Årets Idrætsdag i Godthåb Hallen i Nuuk, skriver sermersooq.gl.

Idrætsforeninger og Nuuk borgere inviteres til at markere årets idrætsdag, som afholdes fra kl. 14.00 til 16.00.

Til arrangementet vil der være uddeling af Sportsårbogen og diplom til grønlandsmestre, verdensmestre, europamestre, nordiskmestre samt danmarksmestre.

Der bliver også kåret en Årets idrætsmand og kvinde, Årets leder, Årets træner, Årets talent, Årets hold, samt uddeling af opmuntringspris.

Traditionen tro vil der være juletræsdans for børn og uddeling af godteposer.

Sangkoret N.I.P. E og Nordisk Koncertkor synger julesange under arrangementet, og årets idrætsdag afsluttes med fyrværkeri, oplyser idrætskonsulent i Kommuneqarfik Sermersooq, Steffen Silassen.

Powered by Labrador CMS