Aaja: Nye tal om tilknytning til arbejdsmarkedet er chokerende

Nye tal viser, at omkring halvdelen af Grønlændere i Danmark er uden arbejde. Aaja Chemnitz Larsen, mener at det kræver en målrettet indsat.

Aaja Chemnitz Larsen har drøftet problemet om beskæftigelse blandt grønlændere med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsem.
Offentliggjort

Kun en tredjedel af grønlændere i Danmark i aldersgruppen 25 til 50 år er i arbejde. Hele 44 procent er udenfor arbejdsmarkedet. Tager man hele gruppen i den arbejdsdygtige alder, så er det 50 procent, der er udenfor.

Under gårsdagens åbningsdebat i Folketinget kom betegnede Aaja Chemnitz Larsen (IA) tallene som chokerende. Derfor opfordrer hun nu til en indsats målrettet specifikt mod grønlænder i Danmark.

- Tallene viser meget tydeligt, at andelen af grønlænder som ikke er arbejde, men kan arbejde er alt for stor, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Aaja Chemnitz Larsen (IA) har selv arbejdet for, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skulle få undersøgt, hvordan tilknytningen til arbejdsmarkedet ser ud. Hun mener ikke, at man rammer præcist nok, hvis grønlænderne blot er del af den generelle beskæftigelsesindsats.

Kompetencer uden dokumentation

Indsatsen skal tage højde for de specifikke problemstillinger, som grønlændere møder, når de flytter til Danmark.

- Den største forhindring som jeg er støt på, er folk, som har haft et langt arbejdsliv i Grønland - det kan for eksempel være folk, der har været arbejdsmænd fiskere og fangere - og så af forskellige årsager flytter til Danmark - ikke har papir på det de kan, og derfor har rigtig svært ved at finde en plads i det danske samfund, fortæller Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Derfor vil hun også have flyttet en del af denne diskussion til Grønland. For også her er der behov for, at folk får dokumentation for de kompetencer, som de har erhvervet igennem et langt arbejdsliv.

Men også i Danmark er der behov for en skærpet opmærksomhed om problemet. Derfor arbejder Aaja Chemnitz Larsen (IA) for, at der blev afsat penge af de såkaldte satspuljemidler til sådan en indsats.

- Jeg tror det er enormt meningsfuldt at have et arbejde, at have noget at stå op til og være med til at gøre en forskel. Derfor mener jeg, at det er god ting både for den enkelte, at der er flere der kommer i arbejde, men jeg mener også, at det er gavnligt for samfundsøkonomien, at man ikke er på forsørgelse, men at man tjener sine egne penge.

Tilsagn fra Lars Løkke Rasmussen

Den konkrete indsats for beskæftigelsen foregår i kommunerne. Derfor mener Aaja Chemnitz Larsen (IA), at der skal etableres pilotprojekter i de fem største kommuner i Danmark, så man kan høste erfaringer med, hvad der virker og hvad der ikke gør. For det er vigtigt at have noget at stå op til.

- Det er en vigtig del af ens identitet og selvforståelse, at der er en større selvstændighed ved at man sørger for sig selv og man bidrager til fællesskabet. Det tror jeg grundlæggende er en god ting for mennesker.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sit svar under åbningsdebatten, at problemet må tages alvorligt.

- Det burde jo være sådan, at grønlændere har den samme erhvervsfrekvens som danskerne har, sagde han.

Powered by Labrador CMS