Arctic Circle

Aaja deltager aktivt ved stormødet

Fredag var Aaja Chemnitz Larsen medvært i en debat ved Arctic Circle i Island

Fredag var Aaja Chemnitz Larsen medvært i en debat ved Arctic Circle i Island

I disse dage afholdes det efterhånden traditionsrige Arctic Circle i Islands hovedstand, Reykjavík.

Konferencen er vokset til at blive den største arktiske konference, med over 2000 deltagere fra over 50 lande. Et tilløbsstykke for alle der arbejder med Arktis.

Grønland er igen i år stærkt repræsenteret, med over 60 deltagere tilmeldt. Blandt disse er flere Inatsisartut udvalgt og Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen.

Stor interesse for Arktis
Hun var medvært for en succesfuld session arrangeret af Folketingets arktiske arbejdsgruppe fredag, efterfulgt af et møde med Kongerigets nye arktiske ambassadør Hanne Fugl Eskjær.

I går, lørdag, deltog Aaja Chemnitz Larsen i en paneldebat på hovedscenen om bæredygtig udvikling i Grønland.

- Arktis er hot og vi ser i disse år en stadig større interesse for Grønland og for Arktis. Det ser vi også her på Arctic Circle, sagde hun ved debatten.

Skal sikre arbejde
Aaja Chemnitz Larsen fremhævede, at borgerne i Grønland skal se interessen for Arktis, som løftestang for erhvervsudvikling og internationale investeringer i Grønland.

- Vi skal kunne tilbyde egne lokale kompetencer til turismeindustrien, mineindustrien og til nye innovative jobs. Vi skal sikre jobs til højtuddannede, såvel som til ufaglærte ved at styrke folkeskolen og sikre at flere får sig en uddannelse, lød det blandt andet fra IA's folketingspolitiker.

Lørdag var Aaja Chemnitz Larsen var også inviteret til at deltage i en paneldebat på hovedscenen foran 2000 deltagere. Paneldebatten var arrangeret af Guggenheim Partners og WWFs arktiske program.

Powered by Labrador CMS