Åbent hus i GU-Aasiaat

Som afslutning på weekendens festligheder i anledning af 25-års jubilæet, havde GU-Aasiaat åbent hus søndag.

Kl. 13.30 åbnede GU dørene for befolkningen i Aasiaat. Og der var nok at se i de tre en halv time, som arrangementet varede.

Blandt andet kunne man komme i fysiklokalet og få målt blodtryk, BMI eller få sig en sund snack og noget vand. I kælderen var der mulighed for at lære at danse salsa eller tage ind og se kemishow i kemilokalet. Eleverne demonstrede for eksempel ildens forskellige farver. Selvfølgelig med en lærer som opsynsmand.

Eleverne havde også foreberedt et skuespil om hvordan det er at gå på skolen. Det kom der mange grin ud af. Aulaen ved indgangen var fyldt til bristepunktet og nogle stod på trapperne selv om de måske ikke kunne se noget.

Weekenden i Aasiaat har udover åbent hus, budt på koncerter, udstilling på museet om ”Aasiaat som skoleby” og afsløring af en skulptur lavet af den lokale stenhugger Jens Keldsen, lavet til anledningen.

Se også billeder fra jubilæumsfestlighederne i galleriet her.

Powered by Labrador CMS