A: Husk, vi skal bruge mere grønlandsk arbejdskraft

’Koalitionssamarbejdet vil tage udgangspunkt i samfundets viden og erfaring i arbejdet i Inatsisartut samt Naalakkersuisut’.

Og:

”I takt med vort lands udvikling mod stat er behovet for grønlandsk arbejdskraft større end nogensinde før. Koalitionen lægger vægt på, at ansættelse af udefrakommende arbejdskraft bliver minimeret’.

Sådan står der i koalitionsaftalen, påpeger Atassuts to medlemmer af Inatsisartut, Gerhardt Petersen og Siverth K. Heilmann.

Det sker i forbindelse med en række paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om den måde, hvorpå selvstyret rekrutterer arbejdskraft.

- Siden hjemmestyrets og selvstyrets indførelse har centraladministrationen været - og fortsat gør sig - afhængig af danske tilkaldte akademikere. De danske embedsmænd er kun i landet i nogle få år, hvilket giver ustabilitet og manglende kontinuitet i fastholdelse og opbygning af viden og erfaring, forklarer Gerhardt Petersen og Siverth K. Heilmann om baggrunden for deres spørgsmål.

Og videre:

- De danske embedsmænd og de danske eksterne rekrutterings-, konsulent- og rådgivningsvirksomheder anvender deres videns- og erfaringsramme, når de udformer løsninger i deres arbejde, som ikke altid er i harmoni med de grønlandske realiteter. Endelig er der sproget, der foruden at være en kommunikationsbarriere fordyrer administrationen, når alt skal oversættes og tolkes.

- Anvendelse af danske/udenlandske eksterne rekrutterings-, konsulent- og rådgivningsvirksomheder og ansættelse af tilkaldt arbejdskraft i selvstyrets departementer og styrelser indebærer desuden, at videns- og erfaringsakkumuleringen ikke opbygges, fastholdes og forankres i landet, påpeger Gerhardt Petersen og Siverth K. Heilmann.

Deres spørgsmål til Naalakkersuisut er:

1. Hvad er omfanget af - antal og udgift til hver enkelt virksomhed - anvendelsen af rekrutterings-, konsulent- og rådgivningsvirksomheder i hver af selvstyrets departementer og styrelser set i lyset af den samlede lønudgift for hver enkelt departement og styrelse?
   
2. Hvor mange rekrutterings-, konsulent- og rådgivningsvirksomheder anvender hver enkelt departement og styrelse i selvstyret? Og hvor stor er udgifterne til disse?
   
3. Hvor mange tidligere ansatte i hvert af selvstyrets departementer og styrelser anvendes som eksterne konsulenter - antal og udgift til hver enkelt ekstern konsulent - efter endt ansættelse på almindelige løn- og ansættelsesvilkår?
   
4. Hvilke retningslinjer gælder for anvendelse af eksterne private oversættere/translatører for selvstyrets departementer og styrelser?
   
5. Hvad er udgiften til og antallet af eksterne private oversættere og translatører i hver enkelt af selvstyrets departementer og styrelser?
   
6. Er der indgået mundtlige eller skriftlige aftaler med danske/udenlandske oversætter- og translatørbureauer?
   
7. I hvilket omfang – udgift og antal - anvendes eksterne private oversættere, translatører og oversætter- og translatørbureauer uden for landet i hver enkelt af selvstyrets departementer og styrelser?
   
8. I hvilken omfang – udgift og antal – anvendes multimedie-/videoproduktionsvirksomheder i selvstyret? Henholdsvis lokale grønlandske virksomheder kontra danske/udenlandske?