81-årig mand druknet i Diskobugten

Søndag blev en travl dag for Arktisk Kommando, der var involveret i tre eftersøgninger, hvor en person viste sig at være druknet.

En 81-årig mand fra Qeqertarsuaq var sejlet ud i sin jolle, og den blev fundet tom klokken 22.07 lørdag aften og en SAR-eftersøgning blev etableret.

Det var familien, der fandt jollen tom med motoren i gang.

Den savnede blev fundet druknet, fremgår det af Arktisk Kommandos døgnrapport.

Challenger-fly i luften

Søndag blev Arktisk Kommandos Challenger-fly indsat til eftersøgning af en savnet person ved Paamiut. Personen blev dog fundet af lokale.

Et motorstop for en person i en jolle ved Tasiilaq skabte problemer, idet vedkommende ikke kunne få gang i motoren igen. Personen tilkaldte og fik hjælp ved brug af sin mobiltelefon, fremgår det af døgnrapporten.

Powered by Labrador CMS